Vi sidder lige nu paa busstationen i Itabuna (et lille hul i Nordoestbrasilien) og venter paa vores 14timers busforbindelse til Vitoria. Lidt traette og matte, den ene af os lettere solforbraendt (mig) og den anden med soleksem men ellers virkelig brun. Solen har virkelig gjort sit job godt den sidste uges tid!
Vi ankom til Salvador, hovedstaden i delstaten Bahia, fra Fortaleza for ca. en uge siden. Savador er fuld af musik i gaderne, gadebarer, strande og negere - eller paa politisk korrekt sprog: med et generelt praeg af afrikansk kultur pga. slavetransporten dertil fra Afrika. I anledning af der snart er karneval i Brasilien, var der sat gadescener op med livemusik om aftenen. Lidt ligesom vores frifilm bare med musik. Vi fik ogsaa rig lejlighed til at afproeve det beroemte natteliv da vi moedte 2 danske og 2 svenske fyre den aften, vi havde sat os for at slaget skulle slaas - hvad er odds´ne for lige at stoede sammen 6 skandinavere paa samme restaurant paa samme aften midt i januar i Salvador? Vi fik i hvert tilfaelde baade hoert livemusik, drukket drinks paa "store plads" og oel ved plastikstole og plastikborde i de smaa gader til langt ud paa natten. Heldigvis fulgte de os ogsaa hjem igen til hostellet :-) Dagen efter vores bytur laa vi paa stranden og slappede af og kom os over udskejelserne inden vi samme aften tog natbussen til Itacare. Flere strande, mere sol og stadig rigtig dejligt. Lidt flere palmer og mere eksotisk bevoksning, hvilket klart var et plus. Vi fik hurtigt fundet den foerste og bedste strand og lagt os der med vores boeger og faktor 30. Men efter vores efterhaanden mange dage ved stranden var det begyndt at kede os en smule blot sand og vand og hyppig indsmoering af solcreme. Derfor kastede vi os ud i et 3 dages surfkursus (braetsurfing). Det kunne jeg skrive meget lange fortaellinger om mend et korte af det lange er at vi desvaerre aldrig laerte at dreje. Vi kom op paa braette og stod og var maegtig gode til at komme af braettet men at dreje laerte vi aldrig. Og saa var der smerten i haender, underarme, overarme, skuldre, maver, rygge og de steder hvor surfbraettet havde stoedt ind i en. Camilla har de beroemte maerker paa begge laar. Desuden satte det helt nye krav til solcreme aktiviteten - vi smurte og smurte og smurte og alligevel har jeg nu paatrykt min badedragt i roed hud. Ej, det var super sjovt og rigtig, rigtig svaert og en smule frustrerende af denne grund. Man maa nok indroemme at 5 mdr.s inaktivitet ikke er godt for ens surfingperformance fordi vores svageste led nok var at vi ikke helt var staerke nok til rent faktisk at loefte os op i armene (staande paa taeerne) og smaekke det ene ben frem og rejse os til staaende. Isaer ikke paa et surfbraet paa en boelge. Vi blev virkelig skyllet grundigt igennem med saltvand overalt og en gratis kropspeeling med sand ovenikoebet. Men sjovt...
Nu venter endnu en strand og derefter Rio og derefter et fly hjem til Danmark hvor vi lander d. 6. feb kl.17 til alle dem som ikke har laest den 1. post paa vores blog men rejseplanen :-)
Kh. Emilie
