Opdatering

Det er meget lang tid siden jeg sidst har skrevet til bloggen - det har nok vaeret en blanding af udbloggethed, udrejsthed og en smule dovenskab. Men for at goere en meget lang historie kortere har den sidste maanedstid forloebet nogenlunde saadan her....

- Potosi - besoegte soelvminerne - kravlede ned og ned og ned gennem mange mindre og mindre og mindre gange i et stort bjerg, hvor de udvinder zinc og soelv. Vist nok lidt farligt og man skulle helst ikke taenke for meget over at man befandt sig dybt under jordens overflade.
- Jul med pool, kabeltv og pizza i Tupiza. Jeg synes jo slet ikke det blev jul i aar 2008. Det eneste jeg maerkede til helligdagene var at busserne ikke koerte d. 25. dec. Ellers var alting det samme.

- Sucre og alt for mange dage der... Museer og markeder og fin, fin hvid by. Moedtes med Camilla og Andreas der til Nytaar og endte med at vaere der over en uge eftersom busserne heller ikke koerer 1. januar.

- Samaipata. Mikro lille by i tropisk landskab, rigtig hyggelig og afslappet. Gik en lang tur til en ruin som maaske var et pre-incasite, maaske en alien landingsplads og maaske ved man stadig ikke hvad det er.

- Sta. Cruz. Moedtes med Camilla og rejste til Brasilien med flyet kl 4. om natten. Stod op kl 1.30 for at tage en taxa til lufthavnen. Rimelig skoert tidspunkt. 4 fly senere og 5 take-offs og landinger var vi i Sao Luis.

- Sao Luis. Virkelig hyggelig by fuld af huse i straalende farver, fine gademarkeder (med helt nye artesanier!), livemusik om aftenen og masser af mennesker i gaderne. Fik lokket Camilla med paa hvad hun mente var en sambaclub-karaoke-peña-bar men hvad i virkeligheden (efter min mening) blot var en udendoers bar med live sambamusik. Fik vaeggelus paa vores hostel men damagecontrollede ved at smide nattoejet ud og isolere vores saronger.

- Barrarhinas. Sand, sand og sand. Et tema for denne tur. Besoegte en sand-nationalpark fuld af sand men ingen strand. Badede i en soe i sandet eller rettere mellem sandbunkerne. Desvaerre boede vi paa en pousada hvor de stjal vores penge og vi besluttede rimelig hurtigt at rejse derfra dagen efter.

- Parnaiba - koerte i en firhjulstraekker med lad og stole paa ladet mod Parnaiba. Igen mere sand. Byer af sand, veje af sand, sand i bunker, bjerge og saa langt oejet strankte sig og stadig ingen strand. Et rimelig bumpy ride men sjovt at proeve for nogle timer (og saa heller ikke mere). Blev efterladt i en by (stadig fuld af sand) og efter 2 timers venten kom vi endelig afsted videre mod Parneiba i et endnu mere bumpy koeretoej gennem endnu mere sand. Vi naaede Parnaiba om aftenen og paa det tidspunkt oenskede vi blot at se sandet ved havet og ikke flere sandgader, bunker eller sand andre upassende steder.
I parnaiba besoegte vi to forskellige strande - yeah! Sandet var endelig det helt rigtige sted og det var bare fedt at vaere paa stranden og i sole og saltvand - selvom det ogsaa betoed indledningen paa den evindelig indsmoering i solcreme. Vi var ogsaa paa floddeltatur sammen med resten af de brasilianske turister. Det var dog ikke den helt store oplevelse - floder og baade har vi ligesom gjort nokaf paa denneher tur - men strand var der og en smuk en af slagsen.
Der er naturligvis ting man kunne klage over ved strandene her i Brasilien: Den evindelige vind, at man skal gaa mindst 100 m. ud i vandet foer det blot naar dig til knaaene, at der er meget fint sand som ender i alle hudfolder selv paa de mest utaenkelige steder og naturligvis at man hele tiden cremer sig selv ind med faktor 30.
Jeg naaede ogsaa paa en og samme dag at slaa min taa 5 gange imod forhindringer af forskellig slags, sten, fortovet, kantsten og andre sjove ting og endte med en flaekket taanegl og et stort bloedende saar.

- Jericoacoara. Lille by paa spidsen af en landtange paa Nordbrasiliens kyst. Naaede hertil via taxa fra Parnaiba (ups, havde ikke helt gennemskuet at tingenes tilstand ikke er ligesom i Bolivia hvor der altid er en ekstra bus eller mikro og busserne i Brasilien rent faktisk kan blive fyldte) og beach buggy. Meget afslappet, hyggeligt, ferieagtigt sted stadig fuld af brasilianske turister. Og strand. Vi har gaaet 400 m. fra vores pousada ned til stranden hver dag. Op igen til frokost og ned igen efter frokost. Vejret har vaeret lidt op og ned men kun helt daarligt 1 dag med tropisk regn hele morgenen. Om eftermiddagen er der solnedgang som kan betragtes fra en kaempemaessig sanddynge (som man ogsaa kan sandsurfe paa!) og carpoira paa stranden hvor de lokale helte praler med deres evner. Senere kommer beachbarene med deres billige caipirinhas, livemusikanter med deres guitarer og masser af smaa hyggelige restauranter med laekker fisk, ris og boenner. Alt i alt ikke noget daarligt liv.
I aften skal vi med bussen til Fortaleza og videre med flyet til Salvador i overmorgen.

Det var vist alt herfra. Mange kaerlige hilsener
Emilie