Der er de gode nyheder og de daarlige nyheder...
De gode foerst - jeg har faaet mine foerste komplimenter omkring mit spanske - det blev beskrevet som "meget bedre end en den franske turists spanske" !?! Han havde saa heller ikke brugt hverken 5000 kr. paa spansktimer paa Studieskolen og ej heller tilbragt 7 dage i spanskhelvedet i La Paz - men saa alligevel er han fransk, hvilket burde goere ham virkelig god til spansk.
De daarlige nyheder - jeg fik daarlig mave efter min kaempe store roede argentinske steak og forbinder for oejeblikket store roede steaks med daarlig mave. Virkelig en daarlig egenskab at tilllaegge sig.
Den vaerre daarlige nyhed er, at mit kamera i dag sagde stop og ikke ville mere. Mine billeder er ikke forsvundet men naar jeg taender det vil "hovedet" eller linsen eller hvad det nu hedder paa fint kamera sprog ikke komme ud, som det skal. Og det er noget rigtig lort! Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal goere ved det, andet end at tage det med hjem til Danmark, og faa nogle til at se paa det. Det er bare rigtig surt og aergeligt, at jeg ikke kan tage flere billeder paa nuvaerende tidspunkt.
De sidste 4 dage har jeg vaeret i Tarija i Sydbolivia, helt taet paa den argentinske graense. Det var en maegtig fin lille by med et meget afslappet touch. Jeg tilbragte de foerste to dage med blot at gaa rundt i byen, spise, drikke kaffe paa de mange groenne plazaer og laese min bog. Omraadet omkring Tarija er kendt for at have Bolivias vinproduktion og 3. dag skulle jeg ud og besoege Valle de Concepcion, en lille landsby 30 km fra Tarija fuld af smaa vingaarde med egen produktion. Jeg havde egentlig besluttet at jeg ville cykle noget af vejen derud, og koere i jeep resten af vejen, men da fyren fra udlejningsfirmaet fortalte at en fransk fyr ville cykle hele vejen foelte min danske cykelstolthed sig truet - saa jeg tog afsted sammen med ham. Vejen mindede maaske mest om alt om Bornholm (for dem som er stedkendte der) med bakker op og ned og op og ned og op! Der gik omkring 1 time foer franskmanden punkterede foerste gang - heldigvis var han ingenioer og jeg kiggede blot paent paa mens han brugte de naeste 40 min paa at lappe den. Jeg fik faktisk en smule flashback til alle de gange jeg har set min far lappe cykel. Saa koerte vi endelig videre ca. 15 min hvorefter han igen punkterede - denne gang skulle man tro han var hurtigere men nej. Endelig naaede vi frem til det foerste vinsted og saa var hans cykel flad igen! Hvorefter vi endelig skiftede slangen paa daekket og saa var der heldigvis ikke flere problemer med daekkene. Derefter saa vi tre forskellige vingaarde, hvoraf det sidste klart var det sjoveste. Det var saadan en gammel original som havde et vinsted og et hotel og saa skulle vi drikke vin i metervis, hvilket betoed noget med et stort sugeroer og en flaske vin og afgive loefter og citere digte - det hele var meget oemt og hippie-agtigt. Endelig skulle vi hjem og selvfoelgelig for ligesom at goere en god ende paa det hele begynder det at styrte ned 1/2 time inden vi naar Tarija. Vi tog afsted kl 9 om morgenen og var hjemme igen kl 19 om aftenen plask vaade - mine sko er stadig ikke toerre nu snart to dage efter.
Sidste dag i Tarija fandt jeg en butik fuld af maerkevare toej og jeg endte med at bruge 1000 bol. paa Ralph Lauren og Adidas toej. Jeg ved ikke helt hvorfor - her har vi gaaet og sorteret vores rygsaekke og sendt ting hjem. Men det var bare saa frygtelig fristende! Ting at koebe som jeg rent faktisk gerne ville have! Og saa var det stadig ret billigt. Plus det det snart er jul og foedselsdag. Anyways resultatet er at jeg har fyldt min taske endnu engang ;-)
I nat tog jeg bussen til Potosi - Soelvbyen hvor Camilla fik klaus og jeg tror jeg skal forsoege mig med minerne i morgen. Der er nemlig ikke meget andet at lave. I dag hvor det er soendag sker der lige knap ingenting. Maaske hvis jeg er heldig kan jeg se Sex and the City paa spansk i aften. heldigvis er det et rigtig fint hostel med film, computer og masser af boeger til at bytte med...
Til dem som undrer sig over, hvornaar jeg skal se Camilla igen saa er der efterhaanden kun 2 1/2 uge til vi moedes igen og rejser til Brasilien sammen.
Mange kaerlige hilsener
Emilie
