Hej Allesammen
Saa er det blevet onsdag og jeg er stadig helt alene i Bolivia. Torsdag aften efter vores saltoerkentur tog Camilla til La Paz for endelig at moedes med Andreas (den meget savnede kaereste) og jeg tog videre sydpaa til Tupiza. Jeg skal vaere den foerste til at indroemme at det var meget maerkeligt at mangle Camilla. At sidde helt alene i bussen ved siden af en stor tyk mand, som mente han godt kunne fylde halvvejs ind paa mit saede, at ankomme alene og selv skulle bestemme hvor jeg skulle sove og bede om et varelse til 1 person og ikke 2, at skulle gaa ud og spise alene og aftenerne var meget lange - for hvad kan man lave andet end at laese sin bog, sove eller glo ud i luften? (Eller gaa paa internettet, hvilket jeg har vaeret en hel del efter jeg blev helt alene ;-). Den foerste dag var haard... Men saa var det jeg fandt et hotel i Tupìza med pool - faktisk boede jeg paa det bedste vaerelse hidtil, med super morgenmadsbuffet og venligt personale og (glemte jeg at sige) swimmingpool og oven i koebet til ingen penge - og efter 12 timers soevn og en hel dags laven ingenting andet end pool, bog og tusse lidt rundt i Tupiza var mit humoer meget bedre. Jeg fik koebt alt det som Camilla plejede at soerge for saasom et armbaandsur, solcreme, en saks og alle mulige andre praktiske ting.
Dagen efter var jeg klar til igen at spaende vandrestoevlerne paa for at begive mig ud i bjergene omkring Tupiza. Det er nemlig naturen omkring Tupiza, som byen kan. Bjergene har de helt fantastiske farver i det roede, sorte og normalt bjergfarvet, fopruden de har formationer over i "finner", "soejler" og andre former som man vist skal have lidt fantasi for at forestille sig. Jeg havde forinden skaffet et kort over omraadet og begav mig afsted langs jernbanen. Jeg maa indroemme folk glor mere naar man nu er reduceret til kun en gringa og ikke to. Det hjaelper faktisk lidt naar man saa kan svare dem igen paa spansk. Og saa var jeg saa pocahontas (som Camilla ville have udtrykt det) at jeg fulgtes halvdelen af vejen med en kvinde som var paa vej fra en landsby 7,5 km vaek paa vej ind til Tupiza for at vaske toej. Aabenbart er der ikke vand i floden i hendes by og derfor maa hun slaebe alt vasketoej i sit toerklaede spaendt paa ryggen ind til byen for at vaske det?!?
Jeg havde hele tiden planer om at ville ud og ride en flerdages tur men foroejblikket er der ikke saerlig mage turister i Bolivia og der var aabenbart ikke andre som havde den samme skoere ide. Derfor matte jeg betale mere for det fordi jeg gerne ville afsted alene, men Bolivia er saa forfaerdeligt billigt at to dage alene paa hest med en guide koster 350 kr. Det var en rigtig god tur. Jeg er ikke saerlig oevet paa hesteryg men hesten var saa smart indrettet at nogle gange red den med mig og nogle gange red jeg paa den. Isaer naar vi skulle stoppe red jeg paa den, hvilket var godt, og den loeb enormt gerne, endnu et plus! Desuden havde guiden en maerkelig magt over min hest - bare han sagde en bestemt lyd saa loeb den, mens jeg ligesom til tider kunne sidde og forgaeves proeve at sparke mine haele ind i siden paa den (undskyld Camilla!) uden der skete noget som helst. Isaer anden halvdel af turen var fantastisk, gennem chokoladefarvede floder , roede bjerge og groenne, groenne majsmarker. Vi sov i en mikrolille landsby og jeg blev sellvfoelgelig solforbraendt selvom jeg havde faktor 30 paa. Heldigvis var der alligevel tre andre toeser som kom med og det var bare rigtig hyggeligt. Vi spillede kort og saa de obligatoriske musikvideoer med latino-requeton musik med alt for hoej lyd og fik kylling med ris og kartofler - saa klassisk Boliva som det kan blive. Dagen efter vendte vi tilbage til Tupiza og jeg sidder nu med meget ondt i roev, baller og rygmuskulatur. Men sjovt og smukt! Det er nok ikke sidste gang paa hesteryg.
I nat tog jeg saa bussen til Tarija - endnu mere sydpaa. Det handler om noget med vin, argentinsk stemning og noget natur omkring. Indtil videre har jeg faktisk ikke set mere end maaske en haandfuld gringoer, men folk glor forbloeffende lidt og her er meget afslappet. Plus der er ting at koebe og mini malls med toej, tasker og smykker - det hele maa vaere importeret ra Argentina fordi saadan er Boliva ikke! Jeg har lige spist den stoerste og bedste steak (ogsaa fra Argentina) og er meget maet - der er vist ikke saa meget at klage over (andet end Camilla ikke er her).
Det er dejligt at hoere fra jer allesammen og I maa endelig snart skrive igen!
Kh. Emilie
