mandag den 20. oktober 2008

VI LEVER DEL II

Det blev saa weekend efter den taarevaedede afsked med Hospital Rurrenabaque, og for at drukne smerten ved det store farvel proevede vi alle happy hour drinks paa Mosquito bars menu kort fredag og loerdag var det fantastisk vejr, saa op til den nye pool paa den naermeste bjerg skraaning, et helt fantastisk sted med en stor pool med koldt, rent vand(det er altsaa luksus i junglen) og fantastisk udsigt- og det bedste af det hele: nede i poolen er der ogsaa en "strand" saa man kan ligge i poolen og faa sol samtidig: det er bare himmelen.
Anyways, Emilie blev selvfoelgelig friturestegt, saa maaske solbadning i pool er en daarlig ide.
Loerdag aften var vi til barbeque paa det lokale gringo haeng ud sted(men da der ikke er mange gringoer er det mere bare en lille selekteret flok af lokale udlaendinge), det var godt, masser og masser af vin, aah det var tiltraengt(vi drikker OVERHOVEDET ikke nok herovre, jeg er noedt til at begynde at spike Emilies cola light med Rom tror jeg).
Soendag.......nu er det jo ikke saadan at vi ikke laver andet end at ligge ved poolen, nej nej, langt fra, soendag ringede vi til et hotel paa den anden side af floden i junglen, som man kun kan komme til paa baad, og de kom og hentede os og sejlede os derud, saa vi kunne ligge og sole os ved de naturlige kilder (altsaa IKKE ved poolen), det var meget fredfyldt da vi var de eneste mennesker, meen maaske lidt for naturligt til min smag.
Jeg foretraekker naturen azur blaa og lugtende af klor. Eftermiddag sluttede med at 30 unge bolivianere kom og badede i deres shorts og tshorts og E og jeg ligesom laa der i vores pludselig MEGET smaa bikinier. Saa tog vi hjem. Alt i alt en god weekend med masser af sprut.

Mandag var vi tilbage paa klinikken, stille og roligt, eller faktisk ikke da den cubanske laege havde toemmermaend og ikke dukkede op og Frida maatte klare det hele selv, hvorfor vi blev bedt om at komme en la tarde for at hjaelpe hende. Fint nok. En la tarde kommer saa Rurres prostituerede for at blive podet for koenssygdomme. Hmm. Frida laver lige et par stykker, hvorefter hun beder os lave resten og forlader stuen.
Saa staar vi ligesom der. Jeg havde ikke forstaaet at vi skulle lave dem, men bare troet at vi skulle goere klar, saa jeg faa hentet en prosti ind, lagt hende paa briksen og gjort instrumenterne klar, Emilie med podepinde om mig med spekel(dims man stikker op i skraervet) hvorefter E paa dette tidspunkt vaelger at goere mig opmaerksom paa at jeg skal lave proeven. Saa staar vi ligesom der og stirrer paa hinanden. Der fnises maaske lidt. Jeg kigger lidt, ja nu har jeg jo ikke tilbragt SAA meget tid mellem en kvindes ben foer saa oehh....bum bum...Prosti spoerger om vi overhovedet er laeger, hvilket E bestemt forklarer at vi skam er. Jeg faar identificeret hullet men det er altsaa ikke bare lige saaden af faa det der redskab derind og da det hele bliver for pinligt traeder E heldigvis i karakter og faar resolut dimsen derind og taget en proeve fra et og andet sted derinde.
Hmm, skulle man forklare laegen at vi ikke har haft gynaekologi????
Naa, men der kommer flere og det gaar meget bedre, efter vi har fundet glidecremen og et fast haandgreb. Aah det var sjovt.
Anyways, eftermiddagen toppede da jeg gjorde klar til at lave en gynaekologisk undersoegelse paa en transvestit, heldigvis faar Emilie stoppet mig inden det hele endte for pinligt. Men nu har vi i hvertfald stiftet bekendtskab med den mere moerke side af Rurres natteliv, hvilket bla. omfattede den 16aarige dreng der var klaedt som en pige om arbejdede som prostitueret, lidt trist.

Naa, tirsdag skal vi saa paa en 2 dages tur paa campo (campo er alt landet uden om Rurre, dvs. der hvor de meget fattige mennesker bor). Vi skal moedes 7.30 og vi er der selvfoelig punktligt, de andre kommer saa i loebet af en halv times tid, ja undtagen den cubanske laege der bare ikke kommer, men ham faar vi stoevet op i sit hus i naerheden. Saa er det afsted i jeep, foerst over floden som er at koere ud paa en stor toemmerflaade som saa traekker bilen over, meget trovaerdigt alt sammen.
Naa, saa er det fire timer nordpaa paa bulet jordvej, heldigvis i en meget god jeep, landskabet er boelget, mest med store graesarealer med koer og heste afbrudt af taettere skov arealer og sporadisk placerede hytter af jord (luksus udgaven er af trae) med tag af blade eller blik, med grise, hoens, koer, hunde og boern omkring, af og til en skole som kan vaere af sten og maaske med et tag og ret ofte er der maerkelige kirker fra ekcentriske religioner, og skilt efter skilt efter skilt med navnet paa denne og hin communidad som aabenbart ligger der(men altsaa, der ikke andet end skiltet...). Bl.a. ligger Ny Palaestina paa denne side, der skulle E og jeg snart ud og give vores stoette. Men det er jo en helt anden historie.
Vi naar frem til der hvor kliniken skal vaere, som er en graesmark med en stor lerhytte og her sidder saa folket der bor omkring og venter paa os. Det er meget sjovt at se dem i deres naturlige habitat. Igen: mange beskidte boern, daarlige taender og en masse slidgigt. Men klinikken behandler ogsaa fx epilepsi, hjertesvigt og forhoejet blodtryk paa campo, bagefter op i jeepen igen og et par timer videre til anden landsby hvor vi overnatter i telt, spiser ris med ubestemmeligt dyr i moerke i en jordhytte og sover paa jorden mens vi proever ikke at klaebe til hinanden mens vi sveder. Gaar i seng kl 8 for der er ikke mere lys men virkelig mange myg.
Livet paa campo LYDER bare meget mere romantisk end det er.
Naeste dag er der igen klinik i landsbyen, flere daarlige rygge og daarlige taender og saa tilbage til Rurre.
Paa turen tilbage punkterer vi for anden gang. Dvs. ikke flere ekstra hjul. Og vi er lige naaet en time ud fra den naermeste by, paa en vej uden et eneste sted med skygge og det er nok 45 grader i solen. Jorge, Antonio og Lola griner og pjatter, jeg synes vist ikke det var HELT saa sjovt som de gjorde, det er vidst den bolivianske way, men grinende og jokende gaar de igang med at skifte slange paa hjulet og pumpe det og med en lille bitte cykel pumpe og efter halvanden time er vi klar til at koere videre. Og de griner bare??? Kunne I lige se fire danskere i en punkteret jeep i midten af ingenting med en cykelpumpe? Hvem tror I vi havde slaaet ihjel foerst i arrigskab?
Vi naar sikkert hjem og HELDIGVIS er naeste dags tur paa campo aflyst og i vores stille sind takker vi gud for en ekstra dag ved poolen- tror det er meget fint med fordelingen: campo paa landet og os i byen-nej, der er meget sjovt at komme med ud og vi faar virkelig set landet og folkene og man oplever jo et folkefaerd helt anderledes naar man kommer hjem til dem i deres landsby og hoerer paa alle deres klager.
Og nu er jeg helt oer i hovedet af at skrive saa orker ikke lige at beskrive loerdags meeeget lange bus tur(ca 28 timer) til Cusco, Peru hvor vi er nu, og skal bestige Machu Pichu torsdag.
Her er rigtig dejligt, Peru er lige DET mere komfortabelt end Bolivia og endnu bedre- her er RIGTIGE butikker og de tager VISA kort!!!!
Knus C



__________________________________________________
Bruger du Yahoo!?
Er du træt af spam? Yahoo!Mail har den bedste spambeskyttelse, der findes
http://dk.mail.yahoo.com

Vi lever del 1

Hej allesammen!
 
Ja, vi ved godt der er gaaet et godt stykke tid hvor vi ikke har faaet opdateret bloggen, men vi er stadig i live og har det forbloeffende godt! Sidst skrev Camilla vist nok en lidt bitter email om daarligt vejr, israelere uden respekt for andre mennesker og et lidt frustrerende hospitalsophold med ligeglade laeger... Naa men der er i hvert tilfaelde sket store forandringer siden da. Vi havde hoert om et sundhedscenter i Rurrenabaque via Katrina (ejeren af vores favorit cafe-bar i Rurre). Saa mandag for ca. 2 uger siden da det stadig regnede, overlaegen var til moede og der derfor absolut INGENTING var at lave paa hospitalet og det var gaaet op for os at de ikke engang kunne vores navne tog vi os sammen og gik hen til Proyecto Rio Beni. Vi fik fremstammet paa perfekt spansk fra Camillas side, at vi gerne ville komme og tilbringe nogle dage sammen med dem og vi aftalte at vi skulle komme igen onsdag. Onsdag kom vi saa og de tog simpelthen saa paent imod os og praesenterede det hele for os. Det er et amerikansk funderet sundhedsprojekt som 3 dage om ugen (man, ons, fre) har konsultation i Rurre og 2 dage (tirs, tors) om ugen tager paa landet hvor de laver konsultationer i communidades, som de kalder dem (landsbysamfund). Normalt plejer der at vaere 2 amerikanske laeger og 1 boliviansk laege. For oejeblikket har de ikke kunnet faa fat i nogle amerikanske laeger og der er en cubansk laege i stedet. Rurre ligger paa den ene side af flodbredden og ovre paa den anden side ligger San Buenaventura (en anden landsby) hvor der ligger et hospital med cubanske laeger. Klinikken i Rurre samarbejder med det cubanske hospital samt et cubansk hospital i La Paz. Patienterne i Rurre betaler 15 bol. (10kr) og derefter er alle noedvendige undersoegelser og medicin gratis - ogsaa selvom de har brug for en operation eller stoerre udredende undersoegelser. Patienterne paa landet (eller campo som det hedder her) betaler 2 bol. og der gaelder samme betingelser for dem med undersoegelser osv. Udover to laeger er der en sygeplejerske, Lola, og en farmaceut/biokliniker, Antonio og en administrator, Josa. Det var lige en lille introduktion til klinikken.
Naa men vi kommer saa der onsdag og noget af det foerste den bolivianske laege doktora Frida spoerger os om er hvorfor er I ikke kommet noget foer? Aaebenbart "plejer" de danske studerende som tidligere har vaeret i Rurre at komme der efter en uge paa hospitalet - vi har saa tilbragt mere end 3 uger og virkelig proevet at give det en chance og faa mest muligt ud af det og kommet trofast hver dag og eftermiddag (og de kan ikke engang vores navne...). Hvad mere er at vi pludselig kan genkende den medicin de praktiserer - der er god sammenhaeng mellem patientens symptomer, de objektive fund og den behandling som de paabegynder plus at de foretager parakliniske undersoegelser. Fantastisk! Desuden gider de godt have os med baade Dra. Frida og den cubanske dr. Jorge (som dog er saa uforstaaelig at vi ligesom ofte bare sidder som et stort spoergsmaalstegn og siger que? eller diskret proever at slaa op i vores ordbog fordi han bliver lidt fornaemet hvis han opdager at vi slaar ord op fordi han gerne vil forklare os det - besvaerligt naar han snakker saa maerkeligt!).
Og saa var onsdag ogsaa en god dag fordi skyerne forsvandt og solen endelig kom frem - i bogstaveligste forstand! I 4 dage havde det regnet og vaeret koldt og onsdag blev det igen varmt og vi kunne tilbringe onsdag eftermiddag ved poolen - yes!
Fredag er det konsultoriedag og doktora Frida skal holde sexual undervisning for en af Rurres skoler og vi tager med. Noget af en oplevelse. Frida starter med paa bedste anatomi forelaesningsvis at fortaelle om de kvindelige og mandligekoensorganers anatomi. Dernaest koerer hun loes med koenssygdomme som hun gennemgaar for de stakkels 15 aarige paa mikrobiologisk nivaeu med navn, symptomer, udseende, smittemaade og mulige foelger af infektion - selv syfilis fik de i alle tre stadier. Men ud over det har hun bare mega mange billeder med af saar og udslaet og sekretioner fra diverse koensorganer og det er ikke smukt! Og der er mange rigtig grimme billeder! Mig og Camilla fik ogsaa lige genopfrisket vores infektionssygdomme der... Saa var det tid til praeventionssnak!?! Der snakkede Frida meget varmt om metoder som Camilla og jeg slet ikke kendte. Foerst og fremmest kalender metoden - de foerste 9 dage af kvindenscyklus maa man gerne have relationes sexuales de naeste 9 dage "no puede" maa man ikke og de sidste dage indtil man skal have sin menstruation maa man gerne igen. Alt det her kendte alle eleverne til og kunne sige i kor "no puede, si puede" osv. Helt skraemmende. Saa anbefalede doktoraen 2 kondomer for at vaere helt sikker og kondomer jo sprang for et godt ord. Der stod vi saa igen og kiggede lidt rystende paa hovedet paa hinanden. Saa naevnte hun lige p-pillen (men det virker som om at det er meget svaert for bolivianere at skulle tage en pille paa samme tid hver dag). Og til sidst var der den obligatoriske putte kondom paa lang tingest under megen fnisen. Frida fortalte os at det var den foerste skole i Rurre hvor hun underviste og forhaabentlig skulle hun til at undervise nogle flere steder snart.
 
Det var alt for mig fra nu Camilla tager over og fortaeller mere om den foregaaende uge...
Forresten har jeg faaet virus paa mit memorykort af at uploade billeder til bloggen - er der nogen der ved noget om det og om det er farligt for kameraet?
 
Mange kram
Emilie
Klinikken vil gerne have at vi bliver hos dem som praktikanter og det bliver vi rimelig hurtigt enige om. Saa fredag efter "arbejde" gaar vi op paa hospitalet for at fortaelle dem at vi er der og ikke "ved" hvornaar vi kommer igen. Den eneste der overhovedet bliver lidt ked af det receptionisten som vi kun har sagt godmorgen og god eftermiddag til. Virkelig soergeligt... Laegen virker ligeglad og spoerger bare om vi har brug for noeglen til laegevaerelset.