For det foerste: vi maerker ikke meget til urolighederne i landet, det kunne naesten ligesaa godt foregaa i et andet land, bortset fra at al fly og bustrafik til Rurre hele tiden blokeres med det resultat at i sidste uge strandede alle turister herude alt for laenge og at ingen laengere toer tage hertil af frygt for at skulle vaere her hele sommeren(som er vinteren for jer). Dvs. her er meeeeget tomt. Alle hostels er naesten tomme(og her er altsaa kapacitetet til virkelig mange turister) og touragencies er vist paa roeven- men paa den anden side kan de heller ikke koere nogle vegne pga. vejspaerringer: saa kort sagt: junglen er gaaet i staa.
Det eneste vi maerker til det er at byen er loebet toer for appelsiner(de kommer fra la paz normalt)- hvilket faktisk overhovedet ikke er rart naar man sidder og har virkelig lyst til en ananas-appelsin-paradisaeble juice og maa noejes med ananas og paradisaeble. Det er faktisk lidt ubehageligt.
Vi brugte den foerste weekend i Rurre paa at jage lejligheder med mindre hel (vi saa et meeeget tomt hus og en meget tom trevaerelses og nogle mindre vaerelser, men en trevaerelses er bare meget stor naar man kun ejer 2 madrasser (hvilket vi jo faktisk ikke engang goer)).
Naa men i hvertfald nu er vi endt paa Hostel Jislene der ligger ned til floden med en stor terasse fyldt med haengekoejer, en fantastisk udsigt, aber, hunde og papegoejer, pandekager til morgenmad, bad og toilet paa vaerelset og soede ejere og her bliver vi nok (det koster 14kr pr dag for os hver). Pga. urolighederne er der ikke rigtig andre rejsende end os men det kommer der forhåbentligt snart.
Selve byen bestaar af ca 6 veje vinkelret paa floden og 6 veje parallelt med floden og i midten er der fyldt med touragencies, restauranter og barer og i yderkanten med skure fyldt med fattige mennesker. Til den ene side (sydpaa) ligger junglen der taarner sig op med groenne,ufremkommelige bjerge og paa den anden side pampas(slette) som i sagens natur ikke kan ses fra vores terasse men som vi planlaegger at besoege saa snart vores myggestik fra sidste campingferie er holdt op med at kloe.
Det er en maegtig hyggelig by med en tropisk feeling og der er ligesom en gruppe af smaa lokale steder med udlaendinge (mange af dem husker ogsaa de andre dk PIT der har vaeret her) som man ligesom kan haenge ud med og paa og spise god mad. De lokale udlaendinge har inviteret os ud at hike og sejle i kajak og drikke drinks.
Ellers er der foelgende fritidsaktiviteter: ikke blive koert ned af taxi motorcyklerne der er overalt, kaele med hunde, pege paa hunde, grine af hunde, besoege den ene pool, den anden pool eller den tredje pool, gaa paa Pachamama og se en film (de har en kaempe dvd samling og sma hyggelige stuer til at se dem i), gaa paa nettet (derfor lang mail), spise, spise og spise, og ligge i haengekoejerne.
Jo, ogsaa selvfoelgelig til det vigtigste: hospitalet.
Vi gik derind og de havde selvfoelgelig ikke faaet vores breve og anede ikke vi kom men fint nok si si hasta manana.
Og vi moedte saa op mandag morgen kl 8 og moedte kontakt overlaegen som grinede lidt af os og praesenterede os med: det er de danske studerende, de forstaar ikke meget spansk, ha ha ha, og de skal vaere her i 3 maaneder, ha ha ha. Hmmm. Vi kan ikke helt finde ud af om han er meget flink eller meget meget nedladende. Oh well, vi troester os med at de aldrig nogensinde har laert et eneste fremmedsprog og idag ville een af laegerne desinficere haender i et anti-algemiddel som de havde arvet af et amerikansk hospital fordi hun troede det var saebe.
Og sjovt nok, praecis 2 timer efter vi var startet mandag dukkede begge vores breve op med posten. Det har alligevel taget hhv 8 maaneder og 4 maaneder. Saa proev for guds skyld ikke at sende noget hertil!
Naa, men stuegang, fatter ingenting, de taler megahurtigt og mumler helt vildt. Stuerne er i soergelig stand, overgaaes kun af sengene og hygiejnen.
Stakkels indianerkvinde med absces(byld)svarende til galdeblaeren faar draenet byld paa meget skaansom maade: uden bedoevelse og saa presser man ligesom bare paa maven til pusset kommer ud og beder hende lade vaere med at graede saa meget.
Naa, efter stuegang(der var maaske 6 patienter indlagt) er der consultatorios(ambulatorie-agtigt) hvor patienterne tilsyneladende kommer for at faa antibiotika og dexamethason (binyrebarkhormon) hvilket udskrives til alt og andet naermest bare for at maede op.
Paraklinik er minimalt men der er dog et roentgenapparat et sted i huset. Patienterne betaler 10 Bol (7 kr) for en konsulation og saa over og koebe medicinen og tilbage paa hospitalet til injektion (ALLE skal ogsaa bare have antibiotika i.m). Det hele er meget maerkeligt og jeg tror maaske E og jeg har besluttet at glemme alt farmakologi vi larer her saa snart vi forlader stedet for det er vist ikke saa godt haandvaerk.
Idag var E og jeg i Emergencia sammen og det var meget fint, kom nogle lungebetaendelser, noget urinvejsinfektion, en fraktur og vi hablar os lidt igennem dem(vi synes faktisk vi klarer det meget godt paa spansk men sygeplejeskerne er vist ikke helt enige) heldigvis er sygdomme universelle saa vi kan godt naa frem til en diagnose- og saa kan man heldigvis altid skaffe en laege til at fortaelle hvad man skal ordinere af medicin da hverken oxford handbook of tropical medicin eller medicinsk kompendium eller medicinfortegnelsen gaelder hernede.
Her kommer helt enormt mange meget fattige mennesker med meget beskidte meget smaa boern som fejler noget med lungerne, og at have haft boernesygdomme havde ikke vaeret helt skidt.
Idag kom ogsaa en kvinde med psykosomatiske symptomer som Emilie og jeg paa bedste skandinaviske og psykiatriske vis gav os til at udrede for depression. Hun broed ud i taarer da vi spurgte hvordan hendes liv gik og fortalte at hun var trist fordi hun havde 4 boern og hendes mand var flyttet til La paz for at arbejde og havde fundet sig en anden kvinde og nu boede hun her alene uden arbejde og havde ingen penge og kunne ikke koebe mad til sine boern. Ja, saa tror da pokker at man er trist! Hvad skal man dog sige til det?
Naa jo, og saa var vi med til at foedsel idag. Forestil jer et helt tomt rum paa naer en foedende kvinde paa et bord, een meget stille laege og to meget stille sygeplejersker og ingen smertestillende. Magen til ensom oplevelse skal man vist lede laenge efter. men ud kom i hvertfald en lille unge og det var ret roerende selvom det var klamt.
Apropos blod og snask over det hele: er der nogle i dk der har foedt????
Knus C
Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd
