Snart uge 4 i Bolivia: en meget lang historie

Ja, saa er vi her. I junglen. Det var en lang tur. Meeeget lang tur.

For at starte ved begyndelsen: 6 dage hos Boliviansk familie.
Emilie trak den flinke laege der snakkede meget meget laaaangsomt og tydeligt og som boede i en stor og meget stille lejlighed.
Og jeg trak Flora, laegens mor, sladderens dronning og den hurtigsttalende bedstemor i la paz. Og hendes 2 andre doetre. Og deres 3 soenner. Og en bedstefar. Og de talte ligesom bare alle sammen. Og hurtigt. Og boede allesammen sammen i et stort hus.
De var rigtig flinke men det var bare lidt som at vaere i skole 24 timer i doegnet. Om morgenen: ned at spise morgenmad og stirre paa Flora der taler, nikke indforstaet ( satser paa at der dukker et ord op jeg forstaar lidt senere i samtalen, satans det gjorde der ikke, gad vide hvad vi taler om...bum bum bum...), saa hente Emilie og til mere spansk, super hyggeligt rigtig dygtige unge laerere, saa hjem til FLora til 3 retters frokost og kigge paa Flora der taler til mig, saa lave lektier et par timer, saa tilbage til Spansk, saa hjem til FLora til aftensmad mens hun taler til mig og saa i seng. Det var en hard uge. At laere spansk er virkelig haardt arbejde.
Minder mig om: hvad er der med espanol og deres como estas? Como estas como estas como estas(how are you). Jeg como estasser for helvede udemaerket og hvis jeg skal sige estoy bien een gang mere saa... BOLIVIA: KAN VI IKKE BARE AFTALE AT JEG HAR DET FINT SAA I BEHOEVER IKKE SPOERGE HELE TIDEN, og hvis jeg nu ikke har det fint saa skal jeg nok sige det selv. TAK.
Men sidste dag oprandt, hvor vi lige naaede at gennemgaa konjunktiv paa 20 min, yes, det tog lige livsmodet fra os, naegter at laere andre tider nu, nutid er fint. Tror maaske jeg er regresseret i spansk. og saa til pena. Emilies idag. Jeg har ikke ord. lokal sang og dans. Det var raedselsfuldt. Jeg kan ikke tale om det. Maa fortraenge alt.
Anyways, loerdag til Sorrata ca 4 timer fra La paz hvorfra cykeltur skal begynder.Meget lang vej i meget lille bus med folk der lugter daarligt. Og yes, farlig vej. Det behoever vi ikke taler mere om.

Sorrata: hyggelig lille by i bjergene, fantastisk udsigt fra hostellets altan. Vi nyder solnedgangen. Boliviansk ejer kommer og laegger an paa os, yrk go away bolivianske maend, moerket falder paa... Bolivia er sgu meget paent. Hvorefter der ca 50 m fra hvor vi sidder lyder et brag meget a la bil-der-koerer-ind-i-et-hus-og-fortsaetter-ud-over-bjergsiden hvis I ellers kan forestille jer den lyd, og paa vejem kapper stroemmen til vores hus saa alt bliver moerkt og stille bortset fra lyden at bil der falder og en lille pige der graeder fordi hendes gris bor paa den bjergskraaning bil falder ned af.
Naa men velkommen til Bolivia.
Vi henter lygte og loeber heltemodigt hen til skraenten hvor vi forsigtigt lyser ud over kanten og kan intet se. Ikke rart at taenke at der fx ligger en minibus med folk dernede i moerket og man aner ikke hvor langt der er ned eller noget.
Landsbyens maend faar samlet sig og kravler derned- og heldigvis viser det sig at det er en truck hvis bremser holdte op med at virke meget kort foer han koerte en dame ned lidt laengere oppe og hvis foerer naede at springe ud inden bilen koerte ud over skraenten. Heldigt. Derefter drinks paa nabobaren for at fejre at vi ikke behoevede bruge vores sutursaet denne gang.
Det var loerdag. Soendag lang hike: 1200 kr vandresko og 150 kr vandresokker= verdens stoerste vabler paa taerne og rent faktisk braendsaar paa haelene. Den var ny.
Og da vi kommer tilbage er min bolivianske mobil med mit bolivianske sim kort blevet stjaalet fra vores vaerelse (sorry Andreas, vi kommer vist aldrig til at sms- men Emilie har stadig hendes, saa maaske kan vi skrive lidt sammen gennem den).
Aahh ja, og saa var der Creepy Boy, der 14aarige aekle dreng paa hostellet der lurede paa os i baden og tog billeder af os bag efter.
I ved, bare ligesom lidt for amiga-amiga-skal-du-i-bad-nu ? hele tiden, lidt for obs paa bad-situationen, men okay, det beviser intet. Bruger ligesom lidt for meget tid paa badevaerelset taget i betragtning at det maaske er det klammeste toilet og bad ever- saa rent goer han da ikke derude. Men okay, fred vaere med det.
Og saa kommer jeg ud og ser at han ligesom staar lidt maerkelig foran brusekabinen, saadan lidt med foedderne ude til siden saa man ikke kan se dem og sadan lidt foroverboejet. Hmmm.Og han kommer hen om formiddag med noget bla bla spansk og noget "var du ikke i bad i morges maa jeg tage dit billede med min mobil" Hmm lidt saert. Men ok.
Og naeste gang i bad: hov, der er da et hul i doeren, lige stort nok til at oeje og passer lige med der hvor Creepy boy staar foroverboejet naar pigerne bader. Foej for helvede.
Lad os bare sige at Emilie og jeg har efterladt et blivende indtryk paa Sorrata og ikke mindst paa et styk liderlig knaegt.
Naa, tidligt op mandag og opad opad opad i jeep til ca 5km hoejde, meget koldt og meget stakaandet, op paa mountainbike og nedad, 80 km foerste dag. Vi cykler jo hele tiden i danmark, det maa jo vaere det samme, det kan sgu ikke vaere saa svaert. Nej. Lidt svaerere. I dont wonna diiiiiiiieeeeeeeeeeeeeeee.....
Saa mange sten av av av av ava av av flere sten av av av av av og vi kravler langsom nedad. Super skaegt, lidt farligt, ret svaert. Ender paa ca 1500m hoejde, saa 4 km nedad foerste dag. Meget ondt i haenderne, meget ondt i roeven.
Naeste dag kun 40 km men her varmere og opad opad opad. Ikke helt saa sjovt. Men stadig ret sjovt.
Onsdag meget lang tur i doedsjeep til et sted paa floden hvor der er vand nok til man kan sejle (det er ret toert for tiden) og saa i baad og i telt i regnskoven. Aah insekter.
Der gaar ca 30 min rundt om baalet foer jeg maa konstatere at naturen er kedelig og jeg vil tilbage til hotellet.
Men det maa man aabenbart ikke sige hoejt.
Naeste dag ind at gaa i regnskoven, er praecis som jeg husker den, fyldt med planter og insekter og enormt besvaerligt, dog ikke klipklappere denne gang, bader i vandfald, ok hjalp lidt paa stedets charme men stadigvaek, yrk regnskov. Campere paa flodbred. Spiser fisk fanget i floden. ARRRRGHHHH MYG. Sejler videre og naar Rurre fredag eftermiddag.
Lang tur, traenger til et bad.
Viser sig at lufthavn og bustrafik er indstillet pga. strejker, saa: 2 dage paa mountainbike og 3 dage i baad viser sig at vaere den nemmeste maade at naa til Rurre paa- det var alligevel pokkers. Ingen kan kommer hertil eller fra.
Det var en super tur, hyggelige mennesker, masser af flot natur bla bla.
Vi bliver fulde fredag aften pa moskitobar. Moeder en fyr fra SPF (min 8-10 klasse) hvad var chancen for det? ( Ja, det var sgu nissemikkel!)
I dag: dag 1 i Rurre, sover laenge, spiser laenge morgenmad, kigger paa hospitalet (vi toer ikke gaa derind) og har ellers vaeret paa hus shopping hele dagen, vi skal se en lejlighed senere i aften der er moebleret, ellers ser det ud til at vi maa leje en hel tom 3 vaerelses og koebe nogle moebler til den, vi kan ikke rigtig finde andet. Nu maa vi se.
Her er en meget afslappet stemning, varmt, fyldt med backpackere, barer og gode spisesteder, jeg tror vi bliver tykke af at vaere her.
I morgen maaske poolen. Naa jo og hospitalet. Vi maa nok hellere gaa derind ogsaa.
Knus C

___________________________________________________________
Skal du købe ny bil? Sammenlign priser på brugte biler med Kelkoo og find et godt tilbud! - Se mere her http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb

Vi var saa taet paa at doe!

Ih det kloer og goer ondt og vi er begge to lidt stakkels efter at vi nu er naaet levende frem til Rurre. Vi har virkelig vaeret ude paa eventyr!

I loerdags tog vi bumle-minibussen til Sorata, en lille by i bjergene 4 timers koersel fra La Paz. Meget smukt sted. Desvaerre boede vi paa et hostel som var helt forfaerdeligt. Det startede da vi gerne ville putte vores ting i deres pengeskab og det gaar op for os at "pengeskabet" er skabet i ejerens sovevaerelse. Dernaest vaelger vi bano kompartido hvilket betyder at vores vaerelse er uden toilet og bad. Det faelles bad og toilet er bare helt forfaerdelig og meget uhumsk. Desuden gaar det op for Camilla at ejerens soen staar og kigger ind gennem hullerne i doeren til badet naar vi gik i bad - han blev og lidt for glad naar vi gerne ville i bad og spurgte hele tiden om vi ikke skulle i bad. Da han saa bagefter ogsaa vil tage billeder af os med sin mobiltelefon der var det bare lidt for klamt! Jeg skaeldte ham ogsaa ud :-) Og Camilla syntes at jeg skulle proeve at fange ham i det og skaelde ham endnu mere ud, men det gjorde jeg dog aldrig....

Samme aften som vi var kommet til Sorata og vi sidder ude paa balkonen og kigger paa bjergene mens solen gaar ned hoerer vi et kaempe brag og stroemmen gaar. Det viser sig at der er en bil som er koert ned af en skraent og nu ligger totalt smadret i bunden af kloeften. Det er helt moerkt og alle i landsbyen kommer og kigger med... De finder heldigvis ud af at der ikke er nogen i bilen og at personen som koerte bilen aabenbart var fuld og bremserne pludselig ikke virkede laengere og han saa var hoppet ud af bilen inden den faldt ned i kloeften. Virkelig maerkeligt! Da vi saa bagefter gaar ned paa baren ved siden af vores hostel og sidder og faar en drink kommer tre 70 aarige virkelig fulde bolivianske maend ind og begynder at fable til os paa spansk om at den ene er forelsket i en 20-aarig og hvad han skal stille op og den anden vil hoere alt om Danmark, finder vi hurtigt ud af vi hellere maa smutte. Maerkelig, maerkelig aften....

Mandag startede vores berygtede bike and boat trip. Jeg tror ikke det helt var gaaet op for mig hvad mountain-biking helt var for det var godt nok vildt. Vi koerte op i mere end 5000 meters hoejde og derfra gik det ellers bare ned af af rocky roads , gennem vandloeb af stoerre og mindre kaliber og vi koerte gennem skyerne. Det gik vildt staerkt og det hele rystede rimelig meget og det er virkelig noget andet end at koere bykoersel i KBH. Men det var sjovt og vi overlevede selvom jeg tror vi begge nogle gange troede at nu var det at det var ude med os. Den foerste dag koerte vi 80 km - vi var bare saa traette den aften! Om aftenen sov vi i et tomt hotel i en lille landsby hvor der var fest paa deres torv. Vi gik derhen og der var bare gang i den med diskotek og bands og dans og orkester. Det ene spillede hoejere end de andre og hele landsbyen var der og dansede og drak. Naeste dag cyklede vi kun 40 km men til gengaeld gik det op ad bakke og de der cykler er virkelig tunge at cykle paa - de kan klare alle bump naar det gaar ned af men op ad, puha! Meget tungt...

De sidste tre dage var meget mere afslappede med baadtur og lidt trekking i junglen og camping paa stranden. Alt i alt en virkelig god tur men den kostede mange myggestik, blaamaerker og til tider lidt blod, sved og taaerer men godt!

Nu er vi i Rurre og har brugt dagen paa at se paa steder som vi kan bo "house shopping". Vi har endnu ikke besluttet os for noget men der er steder - det bliver mere problematisk naar man ogsaa gerne vil have et koekken som fungerer og toilet og bad. Vi er lidt traette og har vaeret forbi og se hospitalet men har endnu ikke vaeret derinde endnu. Byen er meget backpacker agtig med masser af turister. Den ligger lige ud til floden. Lige nu er der prosteter mod regeringen og derfor er byens lufthavn lukket og busser til La Paz koerer ikke - alle turisterne er derfor fanget her i Rurre indtil blokaden er ovre. Vi har dog ingen problemer - vi skal jo alligevel begynde at arbejde mandag. Spansk er det ikke blevet meget til de sidste dage men det kommer nok...?

 

Kh. Emilie