Kl. er 16 og vi ankom til La Paz her til morgen efter en meget lang tur! Turen gik som planlagt uden de store problemer, andet end at jeg havde lagt min reflekshammer i min haandbagage, og under alle security checks'ne maatte tage den frem, og vise den, og forklare at jeg var medicinstuderende. Vi ventede 5-6 timer i Miami, og det var bare virkelig lang tid naar klokken inden i én er midt om natten, og kroppen skriger paa at sove. Til gengaeld sov vi begge hele turen fra Miami til La Paz. Da vi ankom her til morgen var der minus 2 grader celcius - uff - koldt! Og jeg tror begge, at vi taenkte, at vi skulle have taget varmere toej med, men her i loebet af dagen er det faktisk blevet rimelig varmt, og man kan godt gaa rundt i t-shirt og bukser. La Paz ligger meget hoejt og vi var begge nervoese for at blive hoejdesyge. Jeg tror dog, at vi slipper denne gang. Vi var lidt svimle tidligere i dag, og man skal gaa langsomt - isaer fordi La Paz er fuld af stejle bakker, hvor man hurtigt bliver forpustet men ellers har vi det begge godt, bare lidt traette. Mit umiddelbare indtryk af La Paz og bolivianere er meget positivt. Gaderne er fulde af boder som saelger alt fra frugt til the til lamafostre. Vi kan sagtens gaa rundt uden at faa den helt store opmaerksomhed og konstant blive antastet paa gaden og denr gerenelle stemning er meget afslappet. Nu tror jeg vi skal hjem og slappe lidt af inden aftensmaden.
Mange hilsener
Emilie
tirsdag den 26. august 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)