Flere heste

Rurrenabaque paa hesteryg

Alligatorer som slet ikke er farlige ;-)

Os paa pampastur nu med lilla blomst

Og saa var det foerste billede vores bolivianske familie

Hospitalet i Rurre

Spaending i hverdagen

Vi er godt i gang med vores anden uge paa hospitalet og der er mange nye indtryk dagligt baade fagligt, sprogligt (eller uforstaaeligt) og menneskeligt...

Siden sidst i har hoert fra os er vi saadan nogenlunde kommet ind i livet paa hospitalet. Vi staar op hver morgen mandag til fredag ved 7-tiden for at moede kl 8 paa hospitalet hvorefter der er faelles stuegang med alle laegerne og sygerplejerskerne. Vi gaar fra seng til seng og den behandlingsansvarlige laege fremlaegger patienten. For det meste rimeligt uforstaaeligt da de staar og speedtalker spansk meget lavt. Vi samler enkelte ord op som diarre eller anemi eller kejsersnit og i de tilfaelde ligger der oftest en baby ved siden af moderen, hvilket forenkler alting. Efter stuegang er der konsultatorier med boern, gravide kvinder og flere boern! Alt af hunkoen er gravidt indtil andet er bevist! Indtil nu har vi haft "indtrykket" af at vi var behoevede i skadestuen og har mest opholdt os der. Det er nu gaaet op for os at skadestuen i virkeligheden kun er til for at give intramuskulaere injektioner og intet andet og vi blot har drevet den sygeplejerske som passer skadestuen til vanvid fordi hver gang vi skulle give injektionen stak det forkerte sted (mente Pilar, en 45aarig meget erfaren sygeplejerske indenfor injektioner i ballen). Aabenbart er det yderste oevre kvadrant af ballen ikke det samme sted i Danmark og Bolvia. Hun viste os 1000 gange hvor vi skulle stikke og alligevel var det altid forkert. Da hun igaar kaldte os for sine hjaelpere og vi efterhaanden forstod at det var en fejl at vi i sidste uge havde set nogle "rigtige" patienter i skadestuen gik det op for os at vores karriere inden for intramuskulaere injektioner matte stoppe. Der var ingen fremtid der for os! Vi er uduelige til at stikke i baller (ifoelge Pilar).

Saa har vi kastet os over konsultatorierne hvor laegerne fungerer som almenpraktiserende laeger og der kommer alle mulige ting. Vi har nogle gange selv taget patienter og det er gaaet meget fint - saa svaert er det ikke at stikke hele banden antibiotika injektioner i rumpetten. Ej, patienten kommer ind og vi spoerger "que paso?" og patienten fabler loes. Dernaest udspoerger vi paa bedste vis patienten om alle mulige symptomer - maaske har patienten forklaret os det allerede meeen det er ikke altid vi lige har forstaaet eller ogsaa gaar det saa staerkt at vi ikke har nogen jordisk chance for at foelge med og maa det hele igennem en gang til. Efterfoelgende undersoeger vi patienten og kommer for det meste frem til en nogenlunde diagnose - vi skal dog lige indstille sigtemaalet idet for eks. en 55aarig mand med blod i affoeringen ikke har tarmkraeft men parasitter i tarmen. Men mest af alt ser vi boern med infektioner i oejnene, tonsillerne, halsen og lungerne. Dernaest ser vi urinvejsinfektioner, diverse hudinfektioner og gastrointestinaleinfektioner. I dag havde vi en lille dreng med formodet hepatitis som Camilla meget skarpt diagnosticerede.

Der er 6 laeger paa hospitalet med Dr. Crispin som en slags overlaege og den store kirurg foruden direktoraen. Dr. Crispin foretager kejsersnit og appendektomier og resten henvises til stoerre byer. Laegerne er generelt set meget flinke. Vi undres dog begge over at vi aldrig rigtig har faaet nogen introduktion til hospitalet og de praktisk taget naegter at tale langsommere eller simplere spansk naar de beder os om det. de vil gerne svare paa spoergsmaal og undervise hvis man spoerger men nemt er det ikke at forstaa naar svaret kommer i lyntempo, udtalen er utydelig og fuld af ord som vi ikke kender. Nogen gange virker det lidt som at vi passificeres fordi de snakker saa staerkt og naar de saa lige pludselig henvender sig til en er man slet ikke gearet til at forstaa hvad de siger og svare dem paa spansk som ville goere vores spanske sprog aere. Nogen gange har jeg lidt paa fornemmelsen at de tror vi er dumme men saa igen kan de ikke snakke andre sprog end deres spanske og foeler sig maaske lidt truet og maaske analyserer jeg lidt for meget i det. Hver gang vi stoeder paa Dr. Crispin paa hospitalet siger han "Camilla! Emilie!" og smiler stort og giver os haanden, dernaest forsoeger han at sige godmorgen paa dansk - det har han gjort i en uge nu uden at kunne sige det korrekt. Saa smiler han igen stort til os og siger ikke mere...Der er kommet en fysioterapeut til hospitalet og hun er sjovt nok forbloeffende nem at forstaa selv om de der laeger kan vaere saa umulige.

Nogle gange er der ogsaa de mere grufulde oplevelser som i dag. Mens vi har vaeret her har vi overvaeret 2 kejsersnit og vi maa indroemme at det er rimelig primitivt. De bedoever med ketamin, har ikke udstyr til at intubere eller en rubensballon og anvender et stykke vat i naeseboret til at kontrollere at patienten ikke har faaet for meget ketamin saa han/hun stopper med at traekke vejret. De tjekker blodtrykket ved manuelt paa old school SPV kursus metode blodtrykket med manchet og stetoskop. Hygiejnen er heller ikke hvad en kunne vaere - en hygiejne sygeplejerske ville helt sikkert gaa helt amok naar kirrugen og assistenten i sterilt afvaskede patienten med iod mens de roerte ved det usterile leje. Naa men i dag var der saa akut laparaskopi (man aabner og kigger ind i maven fordi man ikke ved hvad der er galt) paa en af de kvinder som fik foretaget kejsersnit for ca. 1 uge siden. Det viste sig at hun havde en absess paa livmoderen som loeb med purulent vaeske. Ketaminanastaesien var ikke staerk nok eller hun var ikke under sufficient anastaesi saa hun laa og skreg af smerte under hele operationen. "Heldigvis" binder de patienterne fast til lejet saa de ikke kan bevaege sig. Da hendes skrig tager til beslutter anastaesisygeplejersken at give hende et ordentligt skud ketamin og efterfoelgende stopper hun med at traekke vejret. Kirurgen raaber paa dexametason (steroid?!?) og de proever ?!? at foretage hjertemassage (staaende paa gulvet uden at hoppe op paa lejet for at kunne foretage ordentlig massage). Heldigvis begynder kvinden at traekke vejret igen og hun overlever i hvert tilfaelde denne operation. Og hun var ogsaa levende da vi gik hjem i dag. Meget skraemmende oplevelse.

 

Nu hvor Camilla har fortalt at jeg var ved at drukne maa jeg ogsaa lige tage den - det korte af det lange var at hostelejeren fortalte at det var sikkert og svoemme i floden og man sagtens kunne svoemme over den. Derfor da jeg kedede mig soendag taenkte jeg at det var en god ide - men det var det absolut ikke! Aldrig mere floder andet end meget taet paa land! Der var staerk stroem og sten og jeg kom ned af floden og ikke over og matte gaa tilbage langs flodbreden i min Arena badedragt og svoemmebriller mens alle gloede. Virkelig god oplevelse som aldrig skal gentage sig! Nok om det for nu....

 

Klokken er mange og vi skal hjem og cocinare - skriv snart! Det er dejligt at faa nyt hjemmefra

 

Kh. Emilie

 

Hvorfor binder man ikke patienter til operationslejet i dk?

Overlevet anden weekend i Rurrenabaque.
Var fulde fredag, ahh det var tiltraengt.
Loerdag REGNEDE DET (fuck dem og deres regntid, det er bare for tarveligt) men saa havde vi en god undskyldning faar at ligge i haengekoejerne hele formiddagen (ellers kan man godt faa stress over om man burde gaa ned til poolen). Om eftermiddagen var vi ude at ride i bedste bolivianer-cowboy stil, lidt rundt i junglen, der var super hyggeligt. Tilsyneladende lever selv hestene hernede af bananer- det er meget eksotisk altsaa.
Soendag daarligt vejr, igen haengekoejen, Emilie i badedragt er blevet bildt ind at man lige kan svoemme over paa den anden side af floden, den skulle efter sigende "vaere som en kop maelk". Maelk er vist ikke helt det samme hernede som i dk i saa fald- Emilie vaek en times tid- synes ogsaa at det er lidt saert at hun i stedet faar at svoemme over floden efter kort tid begynder at svoemme ned at floden (med stroemmen)og til sidst forsvinder ud af syne. Efter en times tid lidt gnaven da man bliver meget sulten af at ligge i haengekoeje. Maaske ogsaa lidt urolig.
Heldigvis kommer Emilie spadserende i sin badedragt op langs floden. Har aabenbart haft travlt med at drukne det meste af formiddagen. Ser man det.

Paa hospitalet gaar det saa smaat fremad: vi er begyndt at forlange lidt plads paa hospitalet og har faktisk faaet vores egne patienter i consultorios og det gaar overraskende godt.
Som regel noget i stil med: vi spoerger: "hvad er der sket", de svarer "bla bla bla bla bla" men vi nikker, vi spoerger:" har du hoste/feber/smerter/diarre/hyppig vandladning/hovedpine/indsaet selv flere " de svarer med et udtryk a la jamen-det-har-jeg-jo-for-helvede-lige-sagt "bla bla bla enkelte ord vi forstaar bla bla bla". Hemmeligheden herefter er at stille meget lukkede spoergsmaal, gerne ja/nej spoergsmaal. Naar vi saa til sidst har faaet snaevret problemet ind til et omraade paa kroppen nikker vi indforstaaet, prikker lidt til dem og giver dem herefter antibiotika og binyrebarkhormon.

Med laegerne gaar det ogsaa lidt bedre (i dag er vi ligefrem blevet inviteret paa middag af en af dem saadan lidt diffust ude i fremtiden) isaer fordi jeg har fundet et meget indforstaaet ansigtsudtryk til naar de taler til mig- saa det lidt virker som om jeg har forstaaet det (men det har jeg selvfoelgelig ikke)- heldigvis giver man bare antibiotika til alting saa man behoever ikke rigtig forstaa noget.

I dag afsluttede vi formiddag med en ganske frygtelig operation. En kvinde der fik kejsersnit i sidste uge og som meget overraskende (givet deres fantastiske hygiejne og sterile procedurer) idag maatte akut opereres for en intraabdominal absces(byld)- under operationen floed der med pus, mens patienten (der selvfoelgelig er bundet til lejet paa haender og foedder: det er bare saa irriterende naar de vrider sig i smerte) skriger i smerte fordi deres hestebedoevelse ikke virker ordentligt- hendes smerteskrig ophoerer heldigvis da sygeplejesken giver overdosis af ketamin, hvilket giver patienten respirationsstop i et minuts tid og som herefter forsoeges behandlet med binyrebarkhormon- det er bare et fantastisk middel. Men i det mindste skreg hun ikke saa laenge det stod paa.
E og jeg har en pagt om at vi operere hinanden hvis det bliver noedvendigt.

Men det er selfoelig enormt nemt at komme udefra og pege paa alt det de goer galt og det goer selfoelgelig deres bedste med det de nu engang har til raadighed men
//behoever flere hygiejnesygeplejersker//

Weekenden staar paa pampas tur, det bliver godt med noget ferie!

Knus C

Find din nye laptop på kelkoo.dk. Se de gode tilbud her - http://dk.yahoo.com/r/pat/mm

Bolivia

PPS: Det er altsaa mig Camilla der er blevet venner med aben- IKKE EMILIE, hun er overhovedet ikke blevet venner med nogle af dyrene paa hostellet.

________________________________________________________
Audi, Fiat, Peugeot, Skoda, Porsche, Toyota, Ford - Kelkoo har brugte biler til en hver smag! Klik her for at sammenligne priser.(http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb)

Aberne paa hostellet

Ps: jeg er blevet gode venner med den lille Hr.Nelson abe

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Rurrenabaque

___________________________________________________________
Skal du købe ny bil? Sammenlign priser på brugte biler med Kelkoo og find et godt tilbud! - Se mere her http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb

Udsigten fra vores terasse

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Paa floden til Rurre...

___________________________________________________________
Skal du købe ny bil? Sammenlign priser på brugte biler med Kelkoo og find et godt tilbud! - Se mere her http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb

Fra cykelturen

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Paa mountainbike

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Undskyld

Emilie og jeg vil hermed gerne undskylde til Koebenhavns Universitet.
Vi har netop gjort os skyldige i meget daarlig laegevidenskab samt overbehandling da vi netop har ordineret penicillin i.m. til en 1-aarig med labial herpes infektion (en VIRUS infektion) samt at pudre saarene med kviksoelv-creme (et TUNGMETAL).
Undskyld (men laegen sagen vi skulle).

Ps: send flere appelsiner, las danesas sufren mucho. Og haarelastikker.

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Saa blev det hverdag i Junglen

Afsnit 4: Rurrenabaque .

For det foerste: vi maerker ikke meget til urolighederne i landet, det kunne naesten ligesaa godt foregaa i et andet land, bortset fra at al fly og bustrafik til Rurre hele tiden blokeres med det resultat at i sidste uge strandede alle turister herude alt for laenge og at ingen laengere toer tage hertil af frygt for at skulle vaere her hele sommeren(som er vinteren for jer). Dvs. her er meeeeget tomt. Alle hostels er naesten tomme(og her er altsaa kapacitetet til virkelig mange turister) og touragencies er vist paa roeven- men paa den anden side kan de heller ikke koere nogle vegne pga. vejspaerringer: saa kort sagt: junglen er gaaet i staa.
Det eneste vi maerker til det er at byen er loebet toer for appelsiner(de kommer fra la paz normalt)- hvilket faktisk overhovedet ikke er rart naar man sidder og har virkelig lyst til en ananas-appelsin-paradisaeble juice og maa noejes med ananas og paradisaeble. Det er faktisk lidt ubehageligt.

Vi brugte den foerste weekend i Rurre paa at jage lejligheder med mindre hel (vi saa et meeeget tomt hus og en meget tom trevaerelses og nogle mindre vaerelser, men en trevaerelses er bare meget stor naar man kun ejer 2 madrasser (hvilket vi jo faktisk ikke engang goer)).
Naa men i hvertfald nu er vi endt paa Hostel Jislene der ligger ned til floden med en stor terasse fyldt med haengekoejer, en fantastisk udsigt, aber, hunde og papegoejer, pandekager til morgenmad, bad og toilet paa vaerelset og soede ejere og her bliver vi nok (det koster 14kr pr dag for os hver). Pga. urolighederne er der ikke rigtig andre rejsende end os men det kommer der forhåbentligt snart.

Selve byen bestaar af ca 6 veje vinkelret paa floden og 6 veje parallelt med floden og i midten er der fyldt med touragencies, restauranter og barer og i yderkanten med skure fyldt med fattige mennesker. Til den ene side (sydpaa) ligger junglen der taarner sig op med groenne,ufremkommelige bjerge og paa den anden side pampas(slette) som i sagens natur ikke kan ses fra vores terasse men som vi planlaegger at besoege saa snart vores myggestik fra sidste campingferie er holdt op med at kloe.
Det er en maegtig hyggelig by med en tropisk feeling og der er ligesom en gruppe af smaa lokale steder med udlaendinge (mange af dem husker ogsaa de andre dk PIT der har vaeret her) som man ligesom kan haenge ud med og paa og spise god mad. De lokale udlaendinge har inviteret os ud at hike og sejle i kajak og drikke drinks.
Ellers er der foelgende fritidsaktiviteter: ikke blive koert ned af taxi motorcyklerne der er overalt, kaele med hunde, pege paa hunde, grine af hunde, besoege den ene pool, den anden pool eller den tredje pool, gaa paa Pachamama og se en film (de har en kaempe dvd samling og sma hyggelige stuer til at se dem i), gaa paa nettet (derfor lang mail), spise, spise og spise, og ligge i haengekoejerne.

Jo, ogsaa selvfoelgelig til det vigtigste: hospitalet.
Vi gik derind og de havde selvfoelgelig ikke faaet vores breve og anede ikke vi kom men fint nok si si hasta manana.
Og vi moedte saa op mandag morgen kl 8 og moedte kontakt overlaegen som grinede lidt af os og praesenterede os med: det er de danske studerende, de forstaar ikke meget spansk, ha ha ha, og de skal vaere her i 3 maaneder, ha ha ha. Hmmm. Vi kan ikke helt finde ud af om han er meget flink eller meget meget nedladende. Oh well, vi troester os med at de aldrig nogensinde har laert et eneste fremmedsprog og idag ville een af laegerne desinficere haender i et anti-algemiddel som de havde arvet af et amerikansk hospital fordi hun troede det var saebe.
Og sjovt nok, praecis 2 timer efter vi var startet mandag dukkede begge vores breve op med posten. Det har alligevel taget hhv 8 maaneder og 4 maaneder. Saa proev for guds skyld ikke at sende noget hertil!
Naa, men stuegang, fatter ingenting, de taler megahurtigt og mumler helt vildt. Stuerne er i soergelig stand, overgaaes kun af sengene og hygiejnen.
Stakkels indianerkvinde med absces(byld)svarende til galdeblaeren faar draenet byld paa meget skaansom maade: uden bedoevelse og saa presser man ligesom bare paa maven til pusset kommer ud og beder hende lade vaere med at graede saa meget.
Naa, efter stuegang(der var maaske 6 patienter indlagt) er der consultatorios(ambulatorie-agtigt) hvor patienterne tilsyneladende kommer for at faa antibiotika og dexamethason (binyrebarkhormon) hvilket udskrives til alt og andet naermest bare for at maede op.
Paraklinik er minimalt men der er dog et roentgenapparat et sted i huset. Patienterne betaler 10 Bol (7 kr) for en konsulation og saa over og koebe medicinen og tilbage paa hospitalet til injektion (ALLE skal ogsaa bare have antibiotika i.m). Det hele er meget maerkeligt og jeg tror maaske E og jeg har besluttet at glemme alt farmakologi vi larer her saa snart vi forlader stedet for det er vist ikke saa godt haandvaerk.
Idag var E og jeg i Emergencia sammen og det var meget fint, kom nogle lungebetaendelser, noget urinvejsinfektion, en fraktur og vi hablar os lidt igennem dem(vi synes faktisk vi klarer det meget godt paa spansk men sygeplejeskerne er vist ikke helt enige) heldigvis er sygdomme universelle saa vi kan godt naa frem til en diagnose- og saa kan man heldigvis altid skaffe en laege til at fortaelle hvad man skal ordinere af medicin da hverken oxford handbook of tropical medicin eller medicinsk kompendium eller medicinfortegnelsen gaelder hernede.
Her kommer helt enormt mange meget fattige mennesker med meget beskidte meget smaa boern som fejler noget med lungerne, og at have haft boernesygdomme havde ikke vaeret helt skidt.
Idag kom ogsaa en kvinde med psykosomatiske symptomer som Emilie og jeg paa bedste skandinaviske og psykiatriske vis gav os til at udrede for depression. Hun broed ud i taarer da vi spurgte hvordan hendes liv gik og fortalte at hun var trist fordi hun havde 4 boern og hendes mand var flyttet til La paz for at arbejde og havde fundet sig en anden kvinde og nu boede hun her alene uden arbejde og havde ingen penge og kunne ikke koebe mad til sine boern. Ja, saa tror da pokker at man er trist! Hvad skal man dog sige til det?
Naa jo, og saa var vi med til at foedsel idag. Forestil jer et helt tomt rum paa naer en foedende kvinde paa et bord, een meget stille laege og to meget stille sygeplejersker og ingen smertestillende. Magen til ensom oplevelse skal man vist lede laenge efter. men ud kom i hvertfald en lille unge og det var ret roerende selvom det var klamt.

Apropos blod og snask over det hele: er der nogle i dk der har foedt????

Knus C

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Snart uge 4 i Bolivia: en meget lang historie

Ja, saa er vi her. I junglen. Det var en lang tur. Meeeget lang tur.

For at starte ved begyndelsen: 6 dage hos Boliviansk familie.
Emilie trak den flinke laege der snakkede meget meget laaaangsomt og tydeligt og som boede i en stor og meget stille lejlighed.
Og jeg trak Flora, laegens mor, sladderens dronning og den hurtigsttalende bedstemor i la paz. Og hendes 2 andre doetre. Og deres 3 soenner. Og en bedstefar. Og de talte ligesom bare alle sammen. Og hurtigt. Og boede allesammen sammen i et stort hus.
De var rigtig flinke men det var bare lidt som at vaere i skole 24 timer i doegnet. Om morgenen: ned at spise morgenmad og stirre paa Flora der taler, nikke indforstaet ( satser paa at der dukker et ord op jeg forstaar lidt senere i samtalen, satans det gjorde der ikke, gad vide hvad vi taler om...bum bum bum...), saa hente Emilie og til mere spansk, super hyggeligt rigtig dygtige unge laerere, saa hjem til FLora til 3 retters frokost og kigge paa Flora der taler til mig, saa lave lektier et par timer, saa tilbage til Spansk, saa hjem til FLora til aftensmad mens hun taler til mig og saa i seng. Det var en hard uge. At laere spansk er virkelig haardt arbejde.
Minder mig om: hvad er der med espanol og deres como estas? Como estas como estas como estas(how are you). Jeg como estasser for helvede udemaerket og hvis jeg skal sige estoy bien een gang mere saa... BOLIVIA: KAN VI IKKE BARE AFTALE AT JEG HAR DET FINT SAA I BEHOEVER IKKE SPOERGE HELE TIDEN, og hvis jeg nu ikke har det fint saa skal jeg nok sige det selv. TAK.
Men sidste dag oprandt, hvor vi lige naaede at gennemgaa konjunktiv paa 20 min, yes, det tog lige livsmodet fra os, naegter at laere andre tider nu, nutid er fint. Tror maaske jeg er regresseret i spansk. og saa til pena. Emilies idag. Jeg har ikke ord. lokal sang og dans. Det var raedselsfuldt. Jeg kan ikke tale om det. Maa fortraenge alt.
Anyways, loerdag til Sorrata ca 4 timer fra La paz hvorfra cykeltur skal begynder.Meget lang vej i meget lille bus med folk der lugter daarligt. Og yes, farlig vej. Det behoever vi ikke taler mere om.

Sorrata: hyggelig lille by i bjergene, fantastisk udsigt fra hostellets altan. Vi nyder solnedgangen. Boliviansk ejer kommer og laegger an paa os, yrk go away bolivianske maend, moerket falder paa... Bolivia er sgu meget paent. Hvorefter der ca 50 m fra hvor vi sidder lyder et brag meget a la bil-der-koerer-ind-i-et-hus-og-fortsaetter-ud-over-bjergsiden hvis I ellers kan forestille jer den lyd, og paa vejem kapper stroemmen til vores hus saa alt bliver moerkt og stille bortset fra lyden at bil der falder og en lille pige der graeder fordi hendes gris bor paa den bjergskraaning bil falder ned af.
Naa men velkommen til Bolivia.
Vi henter lygte og loeber heltemodigt hen til skraenten hvor vi forsigtigt lyser ud over kanten og kan intet se. Ikke rart at taenke at der fx ligger en minibus med folk dernede i moerket og man aner ikke hvor langt der er ned eller noget.
Landsbyens maend faar samlet sig og kravler derned- og heldigvis viser det sig at det er en truck hvis bremser holdte op med at virke meget kort foer han koerte en dame ned lidt laengere oppe og hvis foerer naede at springe ud inden bilen koerte ud over skraenten. Heldigt. Derefter drinks paa nabobaren for at fejre at vi ikke behoevede bruge vores sutursaet denne gang.
Det var loerdag. Soendag lang hike: 1200 kr vandresko og 150 kr vandresokker= verdens stoerste vabler paa taerne og rent faktisk braendsaar paa haelene. Den var ny.
Og da vi kommer tilbage er min bolivianske mobil med mit bolivianske sim kort blevet stjaalet fra vores vaerelse (sorry Andreas, vi kommer vist aldrig til at sms- men Emilie har stadig hendes, saa maaske kan vi skrive lidt sammen gennem den).
Aahh ja, og saa var der Creepy Boy, der 14aarige aekle dreng paa hostellet der lurede paa os i baden og tog billeder af os bag efter.
I ved, bare ligesom lidt for amiga-amiga-skal-du-i-bad-nu ? hele tiden, lidt for obs paa bad-situationen, men okay, det beviser intet. Bruger ligesom lidt for meget tid paa badevaerelset taget i betragtning at det maaske er det klammeste toilet og bad ever- saa rent goer han da ikke derude. Men okay, fred vaere med det.
Og saa kommer jeg ud og ser at han ligesom staar lidt maerkelig foran brusekabinen, saadan lidt med foedderne ude til siden saa man ikke kan se dem og sadan lidt foroverboejet. Hmmm.Og han kommer hen om formiddag med noget bla bla spansk og noget "var du ikke i bad i morges maa jeg tage dit billede med min mobil" Hmm lidt saert. Men ok.
Og naeste gang i bad: hov, der er da et hul i doeren, lige stort nok til at oeje og passer lige med der hvor Creepy boy staar foroverboejet naar pigerne bader. Foej for helvede.
Lad os bare sige at Emilie og jeg har efterladt et blivende indtryk paa Sorrata og ikke mindst paa et styk liderlig knaegt.
Naa, tidligt op mandag og opad opad opad i jeep til ca 5km hoejde, meget koldt og meget stakaandet, op paa mountainbike og nedad, 80 km foerste dag. Vi cykler jo hele tiden i danmark, det maa jo vaere det samme, det kan sgu ikke vaere saa svaert. Nej. Lidt svaerere. I dont wonna diiiiiiiieeeeeeeeeeeeeeee.....
Saa mange sten av av av av ava av av flere sten av av av av av og vi kravler langsom nedad. Super skaegt, lidt farligt, ret svaert. Ender paa ca 1500m hoejde, saa 4 km nedad foerste dag. Meget ondt i haenderne, meget ondt i roeven.
Naeste dag kun 40 km men her varmere og opad opad opad. Ikke helt saa sjovt. Men stadig ret sjovt.
Onsdag meget lang tur i doedsjeep til et sted paa floden hvor der er vand nok til man kan sejle (det er ret toert for tiden) og saa i baad og i telt i regnskoven. Aah insekter.
Der gaar ca 30 min rundt om baalet foer jeg maa konstatere at naturen er kedelig og jeg vil tilbage til hotellet.
Men det maa man aabenbart ikke sige hoejt.
Naeste dag ind at gaa i regnskoven, er praecis som jeg husker den, fyldt med planter og insekter og enormt besvaerligt, dog ikke klipklappere denne gang, bader i vandfald, ok hjalp lidt paa stedets charme men stadigvaek, yrk regnskov. Campere paa flodbred. Spiser fisk fanget i floden. ARRRRGHHHH MYG. Sejler videre og naar Rurre fredag eftermiddag.
Lang tur, traenger til et bad.
Viser sig at lufthavn og bustrafik er indstillet pga. strejker, saa: 2 dage paa mountainbike og 3 dage i baad viser sig at vaere den nemmeste maade at naa til Rurre paa- det var alligevel pokkers. Ingen kan kommer hertil eller fra.
Det var en super tur, hyggelige mennesker, masser af flot natur bla bla.
Vi bliver fulde fredag aften pa moskitobar. Moeder en fyr fra SPF (min 8-10 klasse) hvad var chancen for det? ( Ja, det var sgu nissemikkel!)
I dag: dag 1 i Rurre, sover laenge, spiser laenge morgenmad, kigger paa hospitalet (vi toer ikke gaa derind) og har ellers vaeret paa hus shopping hele dagen, vi skal se en lejlighed senere i aften der er moebleret, ellers ser det ud til at vi maa leje en hel tom 3 vaerelses og koebe nogle moebler til den, vi kan ikke rigtig finde andet. Nu maa vi se.
Her er en meget afslappet stemning, varmt, fyldt med backpackere, barer og gode spisesteder, jeg tror vi bliver tykke af at vaere her.
I morgen maaske poolen. Naa jo og hospitalet. Vi maa nok hellere gaa derind ogsaa.
Knus C

___________________________________________________________
Skal du købe ny bil? Sammenlign priser på brugte biler med Kelkoo og find et godt tilbud! - Se mere her http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb

Vi var saa taet paa at doe!

Ih det kloer og goer ondt og vi er begge to lidt stakkels efter at vi nu er naaet levende frem til Rurre. Vi har virkelig vaeret ude paa eventyr!

I loerdags tog vi bumle-minibussen til Sorata, en lille by i bjergene 4 timers koersel fra La Paz. Meget smukt sted. Desvaerre boede vi paa et hostel som var helt forfaerdeligt. Det startede da vi gerne ville putte vores ting i deres pengeskab og det gaar op for os at "pengeskabet" er skabet i ejerens sovevaerelse. Dernaest vaelger vi bano kompartido hvilket betyder at vores vaerelse er uden toilet og bad. Det faelles bad og toilet er bare helt forfaerdelig og meget uhumsk. Desuden gaar det op for Camilla at ejerens soen staar og kigger ind gennem hullerne i doeren til badet naar vi gik i bad - han blev og lidt for glad naar vi gerne ville i bad og spurgte hele tiden om vi ikke skulle i bad. Da han saa bagefter ogsaa vil tage billeder af os med sin mobiltelefon der var det bare lidt for klamt! Jeg skaeldte ham ogsaa ud :-) Og Camilla syntes at jeg skulle proeve at fange ham i det og skaelde ham endnu mere ud, men det gjorde jeg dog aldrig....

Samme aften som vi var kommet til Sorata og vi sidder ude paa balkonen og kigger paa bjergene mens solen gaar ned hoerer vi et kaempe brag og stroemmen gaar. Det viser sig at der er en bil som er koert ned af en skraent og nu ligger totalt smadret i bunden af kloeften. Det er helt moerkt og alle i landsbyen kommer og kigger med... De finder heldigvis ud af at der ikke er nogen i bilen og at personen som koerte bilen aabenbart var fuld og bremserne pludselig ikke virkede laengere og han saa var hoppet ud af bilen inden den faldt ned i kloeften. Virkelig maerkeligt! Da vi saa bagefter gaar ned paa baren ved siden af vores hostel og sidder og faar en drink kommer tre 70 aarige virkelig fulde bolivianske maend ind og begynder at fable til os paa spansk om at den ene er forelsket i en 20-aarig og hvad han skal stille op og den anden vil hoere alt om Danmark, finder vi hurtigt ud af vi hellere maa smutte. Maerkelig, maerkelig aften....

Mandag startede vores berygtede bike and boat trip. Jeg tror ikke det helt var gaaet op for mig hvad mountain-biking helt var for det var godt nok vildt. Vi koerte op i mere end 5000 meters hoejde og derfra gik det ellers bare ned af af rocky roads , gennem vandloeb af stoerre og mindre kaliber og vi koerte gennem skyerne. Det gik vildt staerkt og det hele rystede rimelig meget og det er virkelig noget andet end at koere bykoersel i KBH. Men det var sjovt og vi overlevede selvom jeg tror vi begge nogle gange troede at nu var det at det var ude med os. Den foerste dag koerte vi 80 km - vi var bare saa traette den aften! Om aftenen sov vi i et tomt hotel i en lille landsby hvor der var fest paa deres torv. Vi gik derhen og der var bare gang i den med diskotek og bands og dans og orkester. Det ene spillede hoejere end de andre og hele landsbyen var der og dansede og drak. Naeste dag cyklede vi kun 40 km men til gengaeld gik det op ad bakke og de der cykler er virkelig tunge at cykle paa - de kan klare alle bump naar det gaar ned af men op ad, puha! Meget tungt...

De sidste tre dage var meget mere afslappede med baadtur og lidt trekking i junglen og camping paa stranden. Alt i alt en virkelig god tur men den kostede mange myggestik, blaamaerker og til tider lidt blod, sved og taaerer men godt!

Nu er vi i Rurre og har brugt dagen paa at se paa steder som vi kan bo "house shopping". Vi har endnu ikke besluttet os for noget men der er steder - det bliver mere problematisk naar man ogsaa gerne vil have et koekken som fungerer og toilet og bad. Vi er lidt traette og har vaeret forbi og se hospitalet men har endnu ikke vaeret derinde endnu. Byen er meget backpacker agtig med masser af turister. Den ligger lige ud til floden. Lige nu er der prosteter mod regeringen og derfor er byens lufthavn lukket og busser til La Paz koerer ikke - alle turisterne er derfor fanget her i Rurre indtil blokaden er ovre. Vi har dog ingen problemer - vi skal jo alligevel begynde at arbejde mandag. Spansk er det ikke blevet meget til de sidste dage men det kommer nok...?

 

Kh. Emilie 

 

Spansk morgen, middag, aften

Saa er der gaaet en hel uge med meget intensiv spansk indlaering. Vores sprogskole overtalte os til at overveje et homestay hos en boliviansk familie for at laere ekstra meget spansk og efter megen overvejen besluttede vi os for at goere det. Vi fik tildelt en familie men to hjem for at vi skulle snakke ekstra meget spansk.Familien bestod af bedstemor,. bedstefar, tre doetre og deres tre soenner - virkelig mange mennesker! Den ene datter boede i egen lejlighed og var laege, de to andre doetre advokater og bedstefar ingenior. Meget veluddannet familie og helt sikkert bedre bemidlet end mange af de mennesker vi havde moedt indtil da. Soendag aften trak Camilla og jeg saa lod om hvor hver af os skulle bo. Jeg trak laegedatteren Lilliana og Camilla trak resten af familien inklusiv deres tre smaa drenge paa 5, 3 og 1 aar. Vi koerte i taxa hen til hvor de boede i et helt andet kvarter i byen. Vi plejede at bo hoejt oppe hvor de fattige bor og flyttede ned i lavere kvarter sammen med de rigere. Virkelig maerkelig oplevelse af forskellen mellem oppe og nede og fattig og rig. Fra soendag af har vi saa vaeret i spansk "mode". Fra jeg stod op om morgenen talte Lilliana spansk til mig. Saa havde Camilla og jeg spansktimer fra 11-13. Efter timerne spiste vi frokost i Camillas hjem sammen med endnu mere spansktalen. Derefter lavede vi spansk lektier for saa at gaa til spansktimer kl 17-19 og saa hjem og spise aftensmad sammen med familien igen. Om aftenen snakkede Lilliana saa videre til mig paa spansk. Virkelig meget spansk!!! Det har vaeret haardt men godt og meget intensivt og lettere graenseoverskridende. Familien siger at vi er gode til spansk men jeg ved nu ikke helt... Jeg synes efterhaanden jeg forstaar det meste naar ellers de taler langsomt og tydeligt og ikke bruger for svaere ord men svaerere er det at sige noget selv. I dag var saa sidste dag paa sprogskolen. Det har faktisk vaeret rigtig godt - vores laerere var dygtige og meget forskellige - hvilket var meget godt naar nu vi havde saa mange timer kan man godt blive traet af at laere paa samme maade hele tiden. Grace var meget grundig og alting gik lidt langsomt men Jorge snakkede mega hurtigt men havde virkelig gode redskaber til at laere sproget. Nu synes jeg egentlig det bliver rart at komme ud og snakke sproget og bruge det til noget fordi mit hoved er virkelig fyldt med spansk grammatik og nye ord og vendinger - det har naesten vaeret som at laese til eksamen og man til sidst foeler sig totalt overloaded. Samtidig med vi har laert spansk har vi ogsaa laert meget om Bolivia og dets kultur og mennesker og det synes jeg ogsaa er rigtig vigtigt og spaendende. Nu tror jeg begge vi glaeder os til forandring og lidt luft og det bliver dejligt at forlade La Paz i morgen. Vi kender efterhaanden byen rimelig godt og er gode til at finde rundt med minibusser og busser. I morgen gaar turen til Sorata en lille by i bjergene hvorfra vi mandag skal paa cykel-baadtur til Rurrenebaque.

 

Forresten har vi koebt bolivianske mobilnumre men aabenbart kan vi kun modtage og sende smser fra folk i DK med Telia, TDC og Orange saa hvis I har mobilnumre gennem disse selskaber hoerer vi meget gerne fra jer!

Camilla: (landekode) 730 94379

Emilie: (landekode) 730 92580

 

Jeg har forgaeves forsoegt at laegge billeder fra La Paz op paa vores blog men uden held... Fortsaettelse i billedsituationen foelger.

 

Mange kaerlige hilsener

Emilie

Uge 2 i bolivia:Status

Uge 2 i Bolivia.

Status:
Antal personer der har haft diarre so far: 1 stk.
Antal gange der har vaeret lange tyvagtige indianerfingre i min taske: 1
Antal ting der savnes: foreloebigt ingen, saa tilsyneladende har jeg slaebt rundt paa noget jeg ikke har brug for.
Antal nye ord jeg har laert paa spansk: 100 stk.
Antal ord jeg ikke forstaar: 100.000.000 stk.
Antal gange koert med lokalt transportmiddel: 10 gange.
Antal gange voldtaget/myrdet: 0 so far.
Antal mennesker i Boliviansk familie jeg nu er flyttet ind hos: 7.
Antal personer i huset jeg har haft en meningsfuld samtale med: 0.
Antal personer der siger ting til min paa spansk hele tiden: 7.
Dollars en laerer paa min sprogskole tjener om maaneden: 350USD.
Dollars for den fleese troeje jeg koeber: 150 USD.
Gange i byen: 0
Gange med sejt lama: 1
Antal dage til vi forlader La Paz: 6
Antal kontanter vi er noedt til at have paa os fordi der ikke er ATM uden for La Paz: 10.000 kr
Panik angst over store maengde penge: dagligt.
Antal (spaendende)indianerruiner besoegt: (o) 1
Personer der hygger sig enormt meget i Boliva: 2 stk.
Antal laeger uden arbejde i Bolivia: mange mange 1000er
Antal laegestuderende der er totalt overfloedige: 2 stk
Antal dage om at komme til Rurrenabaque i Amazonas: 5
Heraf antal dage paa mountainbike ned af bjerget: 2
Og heraf antal dage paa baad gennem regnskoven: 3

C

________________________________________________________
Audi, Fiat, Peugeot, Skoda, Porsche, Toyota, Ford - Kelkoo har brugte biler til en hver smag! Klik her for at sammenligne priser.(http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb)