I SENT YOU A GOOGLE DOC

 

Google Drive. Keep everything. Share anything

Please check the document i uploaded for you using Google docs. CLICK HERE just sign in with your email to view the document its very important.

Thank You.

--
Emilie Garnæs
tlf. nr. 30747993

Sand, vand og mere strand

Vi sidder lige nu paa busstationen i Itabuna (et lille hul i Nordoestbrasilien) og venter paa vores 14timers busforbindelse til Vitoria. Lidt traette og matte, den ene af os lettere solforbraendt (mig) og den anden med soleksem men ellers virkelig brun. Solen har virkelig gjort sit job godt den sidste uges tid!

Vi ankom til Salvador, hovedstaden i delstaten Bahia, fra Fortaleza for ca. en uge siden. Savador er fuld af musik i gaderne, gadebarer, strande og negere - eller paa politisk korrekt sprog: med et generelt praeg af afrikansk kultur pga. slavetransporten dertil fra Afrika. I anledning af der snart er karneval i Brasilien, var der sat gadescener op med livemusik om aftenen. Lidt ligesom vores frifilm bare med musik. Vi fik ogsaa rig lejlighed til at afproeve det beroemte natteliv da vi moedte 2 danske og 2 svenske fyre den aften, vi havde sat os for at slaget skulle slaas - hvad er odds´ne for lige at stoede sammen 6 skandinavere paa samme restaurant paa samme aften midt i januar i Salvador? Vi fik i hvert tilfaelde baade hoert livemusik, drukket drinks paa "store plads" og oel ved plastikstole og plastikborde i de smaa gader til langt ud paa natten. Heldigvis fulgte de os ogsaa hjem igen til hostellet :-) Dagen efter vores bytur laa vi paa stranden og slappede af og kom os over udskejelserne inden vi samme aften tog natbussen til Itacare. Flere strande, mere sol og stadig rigtig dejligt. Lidt flere palmer og mere eksotisk bevoksning, hvilket klart var et plus. Vi fik hurtigt fundet den foerste og bedste strand og lagt os der med vores boeger og faktor 30. Men efter vores efterhaanden mange dage ved stranden var det begyndt at kede os en smule blot sand og vand og hyppig indsmoering af solcreme. Derfor kastede vi os ud i et 3 dages surfkursus (braetsurfing). Det kunne jeg skrive meget lange fortaellinger om mend et korte af det lange er at vi desvaerre aldrig laerte at dreje. Vi kom op paa braette og stod og var maegtig gode til at komme af braettet men at dreje laerte vi aldrig. Og saa var der smerten i haender, underarme, overarme, skuldre, maver, rygge og de steder hvor surfbraettet havde stoedt ind i en. Camilla har de beroemte maerker paa begge laar. Desuden satte det helt nye krav til solcreme aktiviteten - vi smurte og smurte og smurte og alligevel har jeg nu paatrykt min badedragt i roed hud. Ej, det var super sjovt og rigtig, rigtig svaert og en smule frustrerende af denne grund. Man maa nok indroemme at 5 mdr.s inaktivitet ikke er godt for ens surfingperformance fordi vores svageste led nok var at vi ikke helt var staerke nok til rent faktisk at loefte os op i armene (staande paa taeerne) og smaekke det ene ben frem og rejse os til staaende. Isaer ikke paa et surfbraet paa en boelge. Vi blev virkelig skyllet grundigt igennem med saltvand overalt og en gratis kropspeeling med sand ovenikoebet. Men sjovt...

Nu venter endnu en strand og derefter Rio og derefter et fly hjem til Danmark hvor vi lander d. 6. feb kl.17 til alle dem som ikke har laest den 1. post paa vores blog men rejseplanen :-)

 

Kh.  Emilie

 

 

Opdatering

Det er meget lang tid siden jeg sidst har skrevet til bloggen - det har nok vaeret en blanding af udbloggethed, udrejsthed og en smule dovenskab. Men for at goere en meget lang historie kortere har den sidste maanedstid forloebet nogenlunde saadan her....

- Potosi - besoegte soelvminerne - kravlede ned og ned og ned gennem mange mindre og mindre og mindre gange i et stort bjerg, hvor de udvinder zinc og soelv. Vist nok lidt farligt og man skulle helst ikke taenke for meget over at man befandt sig dybt under jordens overflade.
- Jul med pool, kabeltv og pizza i Tupiza. Jeg synes jo slet ikke det blev jul i aar 2008. Det eneste jeg maerkede til helligdagene var at busserne ikke koerte d. 25. dec. Ellers var alting det samme.

- Sucre og alt for mange dage der... Museer og markeder og fin, fin hvid by. Moedtes med Camilla og Andreas der til Nytaar og endte med at vaere der over en uge eftersom busserne heller ikke koerer 1. januar.

- Samaipata. Mikro lille by i tropisk landskab, rigtig hyggelig og afslappet. Gik en lang tur til en ruin som maaske var et pre-incasite, maaske en alien landingsplads og maaske ved man stadig ikke hvad det er.

- Sta. Cruz. Moedtes med Camilla og rejste til Brasilien med flyet kl 4. om natten. Stod op kl 1.30 for at tage en taxa til lufthavnen. Rimelig skoert tidspunkt. 4 fly senere og 5 take-offs og landinger var vi i Sao Luis.

- Sao Luis. Virkelig hyggelig by fuld af huse i straalende farver, fine gademarkeder (med helt nye artesanier!), livemusik om aftenen og masser af mennesker i gaderne. Fik lokket Camilla med paa hvad hun mente var en sambaclub-karaoke-peña-bar men hvad i virkeligheden (efter min mening) blot var en udendoers bar med live sambamusik. Fik vaeggelus paa vores hostel men damagecontrollede ved at smide nattoejet ud og isolere vores saronger.

- Barrarhinas. Sand, sand og sand. Et tema for denne tur. Besoegte en sand-nationalpark fuld af sand men ingen strand. Badede i en soe i sandet eller rettere mellem sandbunkerne. Desvaerre boede vi paa en pousada hvor de stjal vores penge og vi besluttede rimelig hurtigt at rejse derfra dagen efter.

- Parnaiba - koerte i en firhjulstraekker med lad og stole paa ladet mod Parnaiba. Igen mere sand. Byer af sand, veje af sand, sand i bunker, bjerge og saa langt oejet strankte sig og stadig ingen strand. Et rimelig bumpy ride men sjovt at proeve for nogle timer (og saa heller ikke mere). Blev efterladt i en by (stadig fuld af sand) og efter 2 timers venten kom vi endelig afsted videre mod Parneiba i et endnu mere bumpy koeretoej gennem endnu mere sand. Vi naaede Parnaiba om aftenen og paa det tidspunkt oenskede vi blot at se sandet ved havet og ikke flere sandgader, bunker eller sand andre upassende steder.
I parnaiba besoegte vi to forskellige strande - yeah! Sandet var endelig det helt rigtige sted og det var bare fedt at vaere paa stranden og i sole og saltvand - selvom det ogsaa betoed indledningen paa den evindelig indsmoering i solcreme. Vi var ogsaa paa floddeltatur sammen med resten af de brasilianske turister. Det var dog ikke den helt store oplevelse - floder og baade har vi ligesom gjort nokaf paa denneher tur - men strand var der og en smuk en af slagsen.
Der er naturligvis ting man kunne klage over ved strandene her i Brasilien: Den evindelige vind, at man skal gaa mindst 100 m. ud i vandet foer det blot naar dig til knaaene, at der er meget fint sand som ender i alle hudfolder selv paa de mest utaenkelige steder og naturligvis at man hele tiden cremer sig selv ind med faktor 30.
Jeg naaede ogsaa paa en og samme dag at slaa min taa 5 gange imod forhindringer af forskellig slags, sten, fortovet, kantsten og andre sjove ting og endte med en flaekket taanegl og et stort bloedende saar.

- Jericoacoara. Lille by paa spidsen af en landtange paa Nordbrasiliens kyst. Naaede hertil via taxa fra Parnaiba (ups, havde ikke helt gennemskuet at tingenes tilstand ikke er ligesom i Bolivia hvor der altid er en ekstra bus eller mikro og busserne i Brasilien rent faktisk kan blive fyldte) og beach buggy. Meget afslappet, hyggeligt, ferieagtigt sted stadig fuld af brasilianske turister. Og strand. Vi har gaaet 400 m. fra vores pousada ned til stranden hver dag. Op igen til frokost og ned igen efter frokost. Vejret har vaeret lidt op og ned men kun helt daarligt 1 dag med tropisk regn hele morgenen. Om eftermiddagen er der solnedgang som kan betragtes fra en kaempemaessig sanddynge (som man ogsaa kan sandsurfe paa!) og carpoira paa stranden hvor de lokale helte praler med deres evner. Senere kommer beachbarene med deres billige caipirinhas, livemusikanter med deres guitarer og masser af smaa hyggelige restauranter med laekker fisk, ris og boenner. Alt i alt ikke noget daarligt liv.
I aften skal vi med bussen til Fortaleza og videre med flyet til Salvador i overmorgen.

Det var vist alt herfra. Mange kaerlige hilsener
Emilie

FUCKBOLIVIABRASILIENHEREWECOME

Vi lever, vi har det godt, vi er i Brasilien hvor alting er meget eksotisk paa den der palme-reggaerytmer-smukke-mulatter-og-bounty-strande-agtige maade man forestiller sig Brasilien er, inden man kommer hertil - kort sagt vi trives og nr 1 paa vores `10 things to do in Bolivia-¨liste` er hermed: `at tage til Brasilien`.
Vi er paa nordkysten i ojeblikket hvor vi har ca 2 uger til at drive langs kysten og lave saa lidt som muligt (gaar straalende med det, har indtil videre kun besoegt en stor oerken (hvor Emilie selvfoelgelig taber mit taendte digital kamera - foerste gang i 5 maaneder i sand og saa sker det, men det lever tilsyneladende stadigvaek omend med en smule mere knas end foer)), hvorefter vi flyver til Salvador paa oestkysten og har yderligere knap 2 uger til at naa til Rio og flyve hjem.
Vi er begge to lidt udbloggede for tiden saa det bliver alt for denne gang, i morgen skal vi ud at se `det eneste floddelta i verden der aabner ud mod det aabne hav´ - hvad i alverden det saa end betyder (her er i virkeligheden ikke saa meget mere end strand strand strand strand og strand- og strandbarer, saa man maa vaere lidt flex med turistattraktionerne),
Naa jo, og til sidst for at opsummere min sidste uge:
loerdag: ATM automat glemmer at give mig de 1500 kr jeg haever (HOLD SAA OP MED AT STJAELE MINE PENGE!)
Soendag: mit livs foerste anfald af migraene med aura (virkelig interessant foroevrigt, vandrende paraestesier der starter i venstre haand og ender i venstre side af ansigtet ledsaget af svimmelhed og kvalme, maegtigt facinerende)
Mandag: gaar til tandlaegen efter en uge med tandpine og skal RODBEHANDLES straks (bare rolig- afblaeses af anden tandlaege i brasilien men er meget ulykkelig indtil da)og flyselskabet har smidt min flybillet vaek (de finder dem dog igen senere)
Tirsdag: siger farvel til Andreas der skal hjem til danmark SNOOOEEEFT
Onsdag: 22 timer i fly mellem bolivia og brasilien: dvs. 4 flyskift og en mellemlanding OG MIG DER HADER AT FLYVE!!!
Fredag: yes, der er vaeglus paa hostellet og vi vaagner op efter en nat som insektbuffet: mange mange kloende stik (smider herefter alt toej i forseglet pose og har tilsyneladende indkapslet det hele der)
Loerdag: Mit digitalkamera ryger i sandet OG dem vi bor hos stjaeler resten af vores penge (HOLD SAA OP MED AT STJAELE MINE PENGE),
Men jeg baerer selvfoelgelig mine lidelser med oprejst pande :-)Og indtil videre er denne uge startet godt: HEEEELEEEE dagen paa stranden NICE,
Glaeder mig til at se jer allesammen igen snart,
Knus C

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

ALT FOR LANGT OM MEGET LIDT

Advarsel: det er svaert at opsummere 3 uger uden det bliver for langt saa jeg har opgivet at forsoege at goere det kort.

Efter Potosi og den store succes med at gaa ned i farligt hul i jorden (og spraenge dynamit i luften bagefter- taenk man kan faa et stang dynamit for kun 15 kr OG faa taget billeder med den taendt, men dog lidt besvaerligt at forklare min mor: "nej, nej det er skam helt uforskyldt at jeg ikke har en haand nu, det var jo fordi jeg skulle holde en taendt dynamitstang mens Andreas tog billeder...") tog A og jeg videre til Tupiza hvor Emilie tidligere havde haft sit hesteeventyr.
Meget lille by i meget pudsigt landskab: meget westernagtigt med kaktusser og roede klippe rundt om paa den der-staar-indianere-paa-toppen-og-lurer-paa-de-intetanende-nybyggere-agtige maade, ellers meget Bolivia-stenet som de nu er der smaa fattige byer med faa gader, alt for mange pizzariaer og regner altid om eftermiddagen.
Var ude at spise og bestilte hvad jeg troede var kartofler-i-hvidloeg og som viste sig at vaere ko-traedepude i tomat sovs, aah saa mange foelelser: angst:"er det et penishoved?", herefter lettelse:"det er ikke et penishoved" efterfulgt af raedsel:"det er en kofod" herefter benaegtelse:"jeg laegger den paa den ene side af tallerkenen og spiser bare risene" og til sidst opgivelse: "jeg kan ikke spise noget der er blevet kogt med en kodfod". Udmattende.
Naa, pointen var at vi var jo ogsaa ude og vaere cowboys, mega fedt, bare mig og Andreas og vores guide og een dejlig hest plus Andreas hest og man maatte gallopere alt det man ville og man skulle krydse alle mulige floder paa en meget cowoyagtig maade. Min hest: megapaen og soed, Andreas hest: El Uno (Eneren) total grim og verdens ledeste krikke, proevede at bide alle og hver gang min hest og jeg proevede at overhaele (for den lille lortekrikke kunne jo ikke bevaege sig ligesaa hurtigt som min vinderhest)drejede den lige hovedet og viste taender og sparkede lidt ud til siden(den kunne ikke taale at blive overhaelet)hvorefter min hest i doedsangst maa rette ind paa linje i en hurtig OG MEGET UBEKVEM trav hele vejen, av av av av vav vav, det gav lidt hestespaendinger naar vi kun var 3 heste og 1/3 af dem (LAES: El UNO!!)hadede alt levende.
Naa, men i hvertfald super tur, bortset fra at der selvfoelgelig ogsaa var en flok paa 8 israelere- og hvordan israelere er til hest kan I nok godt forstille jer. Suuuuuk.

Naa, herefter videre til Tarija, Bolivias argentina for at fejre jul. Dejlig varmt, hyggelig by, rigtige restauranter og god kaffe. Indlogerede os paa meget dyrt hotel med pool (der pudsigt nok valgte at holde rockkoncert i stueetagen til kl 3 om natten saa vores glasvaeg ud til vores dejlige terasse rystede hele natten. Meget maerkeligt valg for et meget dyrt hotel.) Juleaften var vi ude at spise og var de eneste paa hele restauranten bortset fra dansk aeldre mand der valgte at slaa sig ned ved vores bord og bruge hele aftenen paa indirekte at forsoege at saelge os aktier i hans fantastiske produktion af medicinske svampe i Tarijas opland, meget maerkeligt men superunderholdende-psykopat-forretningsmand-type.
Foerste juledag lejede vi cykler og cyklede paa vingaardstur- oesende regnvejr hele vejen men super smukke 60km (isaer noed Andreas udsigten da han trak op af alle bakker paa vejen hjem hvorimod jeg cyklede HELE VEJEN!)
Naa, men vi noed saa meget at Tarija ikke mindede om Bolivia at vi besluttede os for at tage til Salta i nordargentina, super fedt, mindede meget mere om Europa og vi gad overhovedet ikke tilbage til Bolivia og deres daarlige kaffe. Men vi vendte naesen slukoeret tilbage mod landet-der-flyder-af-daarlig-kaffe-og-margarine og tog mod Sucre for at holde nytaar med Emilie.
24 timer senere, et saet meget haevede foedder og en vejblokade 50 km fra Potosi som vi strejkebroed ved at gaa igennem denmed backpacks paa ryggen og finde en taxi paa den anden side(MAN SKAL VEL FREM til NYTAARSFESTEN)var vi fremme i Sucre hos Emilie.
Nytaarsaften var maegtig skaeg, var ude at spise et godt sted, drak alt for mange billige drinks og til fest paa Gringo baren hvor der var totalt gang i den til Reggaton rytmer hele natten. 1.januar sad vi hele dagen paa en cafe og spiste ting og laeste boeger. Igaar var vi paa et 25km hike ude i bjergene og se paa huletegninger og inkastier og idag har vi shoppet og Emilie er lige sprunget paa en bus til Santa Cruz, vi tager tilbage mod La Paz i morgen da Andreas skal hjem tirsdag(snoeft)og jeg skal tilbage til Santa Cruz og moedes med Emilie og saa er det BRAZIL BRAZIL BRAZIL og PLAYAPLAYAPLAYAPLAYAPLAYA, og ahhh hvor bliver det godt at komme ud af Bolivia!
Og til dem der begynder at undre sig over hvor vi bliver af: vi kommer hjem fredag den 6.februar.
Knus C

Trænger du til at se det store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

Tarija

Der er de gode nyheder og de daarlige nyheder...

De gode foerst - jeg har faaet mine foerste komplimenter omkring mit spanske - det blev beskrevet som "meget bedre end en den franske turists spanske" !?! Han havde saa heller ikke brugt hverken 5000 kr. paa spansktimer paa Studieskolen og ej heller tilbragt 7 dage i spanskhelvedet i La Paz - men saa alligevel er han fransk, hvilket burde goere ham virkelig god til spansk.

De daarlige nyheder - jeg fik daarlig mave efter min kaempe store roede argentinske steak og forbinder for oejeblikket store roede steaks med daarlig mave. Virkelig en daarlig egenskab at tilllaegge sig.

Den vaerre daarlige nyhed er, at mit kamera i dag sagde stop og ikke ville mere. Mine billeder er ikke forsvundet men naar jeg taender det vil "hovedet" eller linsen eller hvad det nu hedder paa fint kamera sprog ikke komme ud, som det skal. Og det er noget rigtig lort! Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal goere ved det, andet end at tage det med hjem til Danmark, og faa nogle til at se paa det. Det er bare rigtig surt og aergeligt, at jeg ikke kan tage flere billeder paa nuvaerende tidspunkt.

 

De sidste 4 dage har jeg vaeret i Tarija i Sydbolivia, helt taet paa den argentinske graense. Det var en maegtig fin lille by med et meget afslappet touch. Jeg tilbragte de foerste to dage med blot at gaa rundt i byen, spise, drikke kaffe paa de mange groenne plazaer og laese min bog. Omraadet omkring Tarija er kendt for at have Bolivias vinproduktion og 3. dag skulle jeg ud og besoege Valle de Concepcion, en lille landsby 30 km fra Tarija fuld af smaa vingaarde med egen produktion. Jeg havde egentlig besluttet at jeg ville cykle noget af vejen derud, og koere i jeep resten af vejen, men da fyren fra udlejningsfirmaet fortalte at en fransk fyr ville cykle hele vejen foelte min danske cykelstolthed sig truet - saa jeg tog afsted sammen med ham. Vejen mindede maaske mest om alt om Bornholm (for dem som er stedkendte der) med bakker op og ned og op og ned og op! Der gik omkring 1 time foer franskmanden punkterede foerste gang - heldigvis var han ingenioer og jeg kiggede blot paent paa mens han brugte de naeste 40 min paa at lappe den. Jeg fik faktisk en smule flashback til alle de gange jeg har set min far lappe cykel. Saa koerte vi endelig videre  ca. 15 min hvorefter han igen punkterede - denne gang skulle man tro han var hurtigere men nej. Endelig naaede vi frem til det foerste vinsted og saa var hans cykel flad igen! Hvorefter vi endelig skiftede slangen paa daekket og saa var der heldigvis ikke flere problemer med daekkene. Derefter saa vi tre forskellige vingaarde, hvoraf det sidste klart var det sjoveste. Det var saadan en gammel original som havde et vinsted og et hotel og saa skulle vi drikke vin i metervis, hvilket betoed noget med et stort sugeroer og en flaske vin og afgive loefter og citere digte - det hele var meget oemt og hippie-agtigt. Endelig skulle vi hjem og selvfoelgelig for ligesom at goere en god ende paa det hele begynder det at styrte ned 1/2 time inden vi naar Tarija. Vi tog afsted kl 9 om morgenen og var hjemme igen kl 19 om aftenen plask vaade - mine sko er stadig ikke toerre nu snart to dage efter.

Sidste dag i Tarija fandt jeg en butik fuld af maerkevare toej og jeg endte med at bruge 1000 bol. paa Ralph Lauren og Adidas toej. Jeg ved ikke helt hvorfor - her har vi gaaet og sorteret vores rygsaekke og sendt ting hjem. Men det var bare saa frygtelig fristende! Ting at koebe som jeg rent faktisk gerne ville have! Og saa var det stadig ret billigt. Plus det det snart er jul og foedselsdag. Anyways resultatet er at jeg har fyldt min taske endnu engang ;-)

 

I nat tog jeg bussen til Potosi - Soelvbyen hvor Camilla fik klaus og jeg tror jeg skal forsoege mig med minerne i morgen. Der er nemlig ikke meget andet at lave. I dag hvor det er soendag sker der lige knap ingenting. Maaske hvis jeg er heldig kan jeg se Sex and the City paa spansk i aften. heldigvis er det et rigtig fint hostel med film, computer og masser af boeger til at bytte med...

 

Til dem som undrer sig over, hvornaar jeg skal se Camilla igen saa er der efterhaanden kun 2 1/2 uge til vi moedes igen og rejser til Brasilien sammen.

 

Mange kaerlige hilsener

Emilie

 

 

CAMILLAOGANDREASHELTALENEIBOLIVIA

Jeg lever ogsaa stadig. Efter Uyuni-eventyret(som vi vist begge gaar meget let hen over for orker ikke at forklare om kaempe saltoerken, kaempe sandoerken, laguner og et uendeligt antal flamingoer) forlod Emilie mig ved busstoppestedet til la paz med en lille dreng i spiderman kostume klamrende sig til mit ben- jeg raabte forgaeves efter Emilie der skulle redde mig men hun forsvandt grinende i hastigt trav og det hele endte saa uvaerdigt at jeg loeftede ungen i nakkeskindet (eller spiderman dragten) ruskede ham blidt men bestemt og sagde SAA ER DU FAERDIG!. Emilie KOM TILBAAAAAGE, det er uhyggeligt at vaere alene!

Naa, afsted 10 timer i la paz (og direkte fra 3 dage i jeep i uyuni: lidt ondt i roeven), indlogerede mig paa meget dyrt hotel i la paz og saa kabeltv det meste af fredag (og spiste chokolade til aftensmad....og maaske ogsaa muffins til frokost....foelte mig lidt som teenager alene hjemme). Loerdag op kl 5 for at hente Andreas i lufthavnen, sidder meget forventningsfuldt og venter...og venter...og venter..... Ingen Andreas. Han er saa strandet i Miami og pga. juletravlhed er der ingen pladser og maaske kommer han i loebet af et par dage. Meget ulykkelig Camilla ser kabeltv og shopper hele dagen.
Men pludselig soendag morgen da jeg sidder og spiser morgenmad i restauranten staar han i receptionen HURRAAAA! Meget gode overtagelsesevner fik ham paa et fly kun een dag forsinket!

Saa lavede vi ellers ikke saa meget, haengte ud, spiste medbragte piratos og hjemmelavet konfekt (venlig tanke til Mor, Jonathan, Katrine, Simon og Linda) og gik paa restaurant, museumer og i biografen (og saa kabeltv).
Tirsdag tog vi videre sydpaa til Potosi, en meget koloniagtig by med en stor soelvmine som vi selvfoelgelig skulle ned i. 10.000 mennesker arbejder der hver dag (de ejer den selv og deler det lille overskud der er) under selvfoelgelig horrible vilkaar.
Foerst ude at se fabrikken hvor de skiller skidt fra kanel(eller soelv fra sand)- meget improviseret kemisk fabrik (skal cyanid bare staa i spande paa den maade uden laag?) og saa op i minen ifoert overtraekstoej og hjelm og pandelampe.
I starten gaar det ok, man kan godt traekke vejret og der er ikke saa smaat med saa bliver der ligesom bare varmere og varmere, mere og mere stoevet og smallere og smallere som man kommer ind i minen. Da vi paa et tidspunkt (efter at have kravlet paa haender og foedder et stykke vej) skal kravle ned i et lille hul i meget glatte gummistoevler et uvist antal meter ned og jeg ser folk foran mig forsvinde ned i moerket- ja saa slaar det klik (FOR JEG HAR NEMLIG OGSAA SET gyserfilmen "THE DECENT" og at kravle ned i et moerkt hul er IKKE en god ide) saa lille panik anfald og ude i det fri igen, hurra! Andreas som den gentleman han er, ender selvfoelgelig med at foelge mig ud saa ingen af os faar saadan set set nogle minearbejdere men de andre sagde at det var mere af det samme bare i mindre tunneler og en masse stakkels mennesker, saa det var ok at slippe for.

Nu er vi endt i Tupiza (det hul Emilie var i foer) og her sker ganske rigtigt ikke saa meget men sikke et klima: solen skinner paa den der maade den goer i danmark hvor der er varmt men ogsaa lidt koeligt i luften, og der er en plaza med traer og GROENT GRAES, jeg er totalt i dansk-sommer-ekstase (og ignorerer de smukke roede bjerge der taarner sig op onkring os). I morgen skal vi ogsaa ud paa 2 dages ridetur, glaeder mig megameget (Andreas lidt bekymret for sin roev) og saa er det videre til Tarija hvor vi har bestilt vaerelse paa dyrt luksus hotel med pool over julen- og efter jul- hvem ved? Maaske mere kabeltv, maaske Argentina, maaske op nordpaa igen.

Haaber alle har det godt og ikke er alt for julestressede (ok, loegn, haaber I er rigtig julestressede), her savner jeg julen rigtig meget, det bliver lidt saert at fejre den kun ifoert Andreas og en pool. Men jeg skal proeve at overleve!
Knus C

________________________________________________________
Audi, Fiat, Peugeot, Skoda, Porsche, Toyota, Ford - Kelkoo har brugte biler til en hver smag! Klik her for at sammenligne priser.(http://dk.yahoo.com/r/pat/mmb)